Del : SMS
Berlingske Business

Tal var hendes kald

Tal var hendes kald - 1
32-årige Mette Worm gik for snart et år siden i gang som voksenelev hos Censor Revision i Århus. Foto: Brian Rasmussen

Hun gik fra at hjælpe trafikofre med deres genoptræning til at hjælpe mennesker med deres regnskab. Og her føler hun sig langt bedre hjemme. Takket være en voksenelevordning har Mette Worm fundet lykken i revisorbranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den markante mangel på arbejdskraft i revisorbranchen har fået Foreningen for Registrerede Revisorer til at tænke kreativt. Flere projekter er sat i gang, og en af de største succeser er en voksenelevordning, der gør det muligt for personer fra andre erhvervsgrene at få foden inden for revisorbranchen.

32-årige Mette Worm gik for snart et år siden i gang som voksenelev hos Censor Revision i Århus. Hun var ellers i fuld gang som ergoterapeut, men hun kunne mærke, at der var noget galt:

»Under uddannelsen til ergoterapeut kunne jeg mærke, at jeg ikke var glad, når jeg var i praktik. Det var ikke noget, jeg brændte for. Det gjorde, at jeg tænkte mig om en ekstra gang. For jeg havde ikke lyst til at komme trist hjem fra arbejde resten af mit liv,« siger Mette Worm.

Undgå bundløs gæld
Derfor gik hun i lang tid og grublede over, hvad hun så havde lyst til. Et tidspunkt kredsede tankerne om møbelsnedkerfaget, men langsom og sikkert fandt hun ud af, at det var revisorbranchen, der tændte hende:

»Jeg har altid været glad for tal. Da jeg først begyndte at sætte mig ind i, hvad revisorfaget var for en størrelse, var jeg slet ikke i tvivl. Slet ikke da jeg fandt ud af, at der var mulighed for at komme ind under en voksenelevordning.«

For hende var ordningen en mulighed for at skifte spor uden at ende i bundløs gæld. En voksenelev får 5.600 kroner mere om måneden i forhold til den almindelige elevløn på gennemsnitlig 14.500 kroner.

»Nu har jeg ikke selv børn og ville formentlig have taget springet alligevel, men der er andre, som allerede har så høje udgifter på grund af hus og børn, at de ganske enkelt ikke har råd til at skifte branche, hvis det ikke havde været for voksenordningen. Den er helt klart med til at tiltrække nye ansatte,« siger Mette Worm.

Da hun var blevet 100 procent sikker på, at revisorbranchen var hendes kald, brugte hun et halvt år på kurser i erhvervsøkonomi og IT. Herefter sendte hun en uopfordret ansøgning til Censor Revision, kom til samtale og startede umiddelbart efter.

Skilsmissestudiet
Nu har hun været ansat i et år og har på intet tidspunkt fortrudt. Om et år kan hun kalde sig for revisorassistent. Om rejsen inden for revisorbranchen fortsætter har hun endnu ikke fundet ud af:

»Jeg glæder mig først og fremmest til at komme igennem elevperioden. Om jeg fortsætter med HD for at blive registreret revisor, tror jeg nu ikke. Så er jeg først færdig som 40-årig. Samtidig er det en meget hård og tidskrævende uddannelse. Der er en grund til, at den kaldes skilsmissestudiet. Så jeg nøjes nok med nogle enkeltfag for at dygtiggøre mig,« siger Mette Worm.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere