Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Stresser den nye chef de ansatte?

UGENS DILEMMA: Må medarbejderne bare affinde sig med, at en ny chef også kan betyde mindre fleksibel arbejdstid? Eller er det chefen, der skal indrette sig efter arbejdspladsens kultur?

4 Kommentarer

Du er teamleder for 11 medarbejdere i et konsulentteam. Du har gjort meget ud af at skabe en fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejderne i høj grad selv kan tilrettelægge deres arbejde.

Kulturen har indtil nu været, at medarbejderne kunne gå klokken 14, hvis det var nødvendigt, når blot de sørgede for at passe deres arbejde på andre tidspunkter. Du har aldrig oplevet problemer i forhold til fravær eller opgaver, der ikke blev løst til tiden.

For en måned siden fik I en ny afdelingschef, Jesper. Han har fra første dag lagt en anden stil, end I har været vant til. Han er den første, der møder på arbejde om morgenen, og han arbejder altid til langt ud på aftenen. Desuden har både du og dine medarbejdere oplevet at få mails fra chefen sent om aftenen og i weekenden.

Du kan tydeligt mærke, at den nye chefs stil har en afsmittende effekt på medarbejderne, som er begyndt at have lange arbejdsdage. De er desuden begyndt at tilkendegive, at de føler, at de altid skal være online.

Kilde: Lederne / www.lederne.dk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Rend mig i "kulturen"

Det er chefen, der udstikkerne rammer, så medarbejderne har bare at rette ind! Det er hovedprincippet. Læg i øvrigt mærke til, at chefen sender MAILS om aftenen. Han RINGER ikke. Det handler altså om asynkron kommunikation, hvor man ikke forventer svar før næste dag i arbejdstiden. Medarbejderne bestemmer altså fuldstændig selv, hvornår de vil svare.

Hmmm....

Det undrer mig - meget - at man overhovedet har ansat Jesper i en chefstilling uden at gøre ham bevidst om kulturen på arbejdspladsen/afdelingen. Herunder fleksible arbejdstider.
Dén var til Jespers chef...
En anden ting er at Jesper virker enten meget kontrollerende og/eller umoden, når han både er nødt til at være den første og den sidste der går. Mystisk... Tror Jesper virkelig ikke arbejdspladsen fungerer uden ham og at konsulenterne pludselig ikke længere er deres opgaver voksne..?
Det er da fint at Jespers såkaldte "nye stil" (den stammer vist fra 80'erne, eller før...) har en afsmittende effekt på tilstedeværelsen - i hvertfald på den korte bane. Mon man har overvejet at der kommer en "regning" der skal "betales" senere..?
Hvis formålet med ansættelsen af Jesper har været at lave en form for turn-around og/eller reduktion af antal ansatte, så fint! Det lader dog ikke til at være tilfældet i flg. artiklen.
Bottom line: Det er en fejl at ansætte en chef, der ikke som minimum er bekendt med (og respekterer!) kulturen på arbejdspladsen. Med mindre - selvfølgelig - man virkelig ønsker at lave noget om, der dog ikke kun begrænses til kulturen.

Flere angrebsvinkler -

Jeg mangler altid kombinationsmuligheder i sådan et multiple-choise spørgeskema - der er flere vinkler sådan en sag bør angribes fra efter min mening:

Først bede chefen om at overveje de signaler han sender - inkluderet en diskussion omkring hvad han forventer i det hele taget af sine medarbejdere!
På næste team-møde tage sagen op - dialog omkring arbejdstidsproblematikken - eventuelt lægge vægt på at overarbejde i større stil ikke accepteres og at medarbejderne bedes tænke over at holde arbejdet inden for de timer de er ansat til og så i øvrigt bede dem om at forsøge at finde tilbage til deres gamle rytme.
En ny chef med helt andre normer kan være fuldkommen ødelæggende for alt godt arbejdsklima - omvendt - at chefen arbejder på sære tidspunkter betyder ikke nødvendigvis at han forventer at få svar på lige så sære tidspunkter! Men omvendt kan en ny chef med faste rammer og en hård linie i visse virksomhedskulturer være en gave til virksomheden med en alt for løs tilgang til arbejdets natur...

Der er mange lag i sådan en diskussion!

Helt enig med Trine T

Godt og nuanceret indlæg




Markedet lige nu