Del : SMS
Berlingske Business

Storaktionæren det stærkeste kort

03BUSPix-Jesper-Lau-Hansen.jpg
Det er med til at sætte den nordiske ledelsesmodel under pres, at embedsmændene i EU kun læser engelsk og bestemt ikke dansk, forklarer professor Jesper Lau Hansen. Foto: Liselotte Sabroe

I modsætning til Storbritannien og USA er de store danske selskaber præget af familiefonde og andre hovedaktionærer, som sidder tungt på magten. Det sikrer en mere kompetent ejer og er en absolut styrke, viser ny forskningsrapport. Men modellen er under pres fra blandt andet EU.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kender alle storaktionæren, der sidder tungt og enerådende på magten i de store selskaber på fondsbørsen. Det gør sig gældende for eksempelvis A.P. Møller og Carlsberg. På generalforsamlingerne skal de små aktionærer kæmpe hårdt for at få indflydelse.

Men opbygningen af selskaberne med en dominerende hovedaktionær er den største styrke ved den nordiske ledelsesmodel. Det er den afgørende forskel mellem de danske selskaber og de store amerikanske og engelske koncerner, hvor ejerskabet er spredt ud over mange mindre aktionærer.

Modellen gør os ikke til verdensmestre i ledelse, men har nogle absolut stærke sider. Sådan lyder det i en ny og stor forskningsrapport.

Professor i børsret ved København Universitet Jesper Lau Hansen er en af de danske forskere, der har været med til at udarbejde rapporten. Berlingske Business interviewer ham på vej ud til Københavns Lufthavn, for han skal tirsdag haste af sted til Stockholm, hvor den første præsentation af rapporten finder sted. Onsdag går det løs i København, hvor der blandt andet kommer indlæg fra Lars-Erik Brenøe, executive vice president i A.P. Møller - Mærsk, og Birgit Aagaard-Svendsen, der er formand for Komitéen for god selskabsledelse.

I rapporten om den nordiske ledelses-model kan man læse, at 57 procent af selskaberne på Københavns Fondsbørs har en storaktionær, som ejer mere end 20 procent af virksomheden. 28 procent af selskaberne har en ejer, der sidder på mindst halvdelen af aktierne.

Det ser noget anderledes ud på de britiske øer. I Storbritannien har 27 procent af de børsnoterede selskaber én aktionær, som har mere end en femtedel af aktierne. Mens selskaber med en helt kontrollerende spiller med mindst 50 procent af ejerskabet kun findes i fem procent af tilfældene.

28BBMbestyrelser-jacobsgaar.jpg

Jesper Lau Hansen mener, at styrken ved den nordiske model primært drejer sig om tre ting. Den sikrer en ejer, som tænker langsigtet, den er disciplinerende over for ledelsen, og den er god for iværksætteriet.

»Det, vi kan se, er, at når en fond eller en familie går ind og er ejer af en virksomhed, gør de det, fordi de har ressourcerne og kompetencerne til det. Det handler ikke om at komme ind og tjene nogle hurtige penge. Det er det lange seje træk,« siger Jesper Lau Hansen.

»Sammen med mindretalsbeskyttelsen, som vi har i Danmark, skaber storaktionæren tryghed. Aktionæren kan kun få afkast af investeringen i selskabet ved at drive det på en god måde, og storaktionæren kan kun få kapital ud af selskabet samtidig med de mindre aktionærer ved at betale udbytte,« siger Jesper Lau Hansen, der fremhæver, at selskaber med en hovedaktionær ser ud til at lægge låg over, hvor meget ledelsens lønninger og eventuelle bonusordninger kan skyde i vejret.

»Hvis vi taler positivt om begrebet hovedaktionær, kan det ligeledes virke godt for iværksætterne. Der har været en tendens til, at iværksættere ikke vil vokse så meget, at de skal på børsen, fordi de derved er bange for at miste kontrollen. Det behøver de ikke, hvis de fastholder sig selv som storaktionær,« siger Jesper Lau Hansen.

TIL ARKIV SEX-CHIKANE 5/5

Han understreger, at man ikke skal overdrive fordelene ved den nordiske model. Den passer godt til vores lande, mens andre ting passer godt i USA, Storbritannien og Tyskland. Problemet for Danmark og de andre nordiske lande er, at der i den engelske verden bliver set skævt til begrebet storaktionær.

Det er med til at sætte vores model under pres på grund af stigende regulering fra blandt andet EU. Og embedsmændene i EU læser kun engelsk og bestemt ikke dansk.

Det medfører, at der nogle gange bliver lanceret direktiver med nogle uheldige sideeffekter. Lige her og nu drejer det sig om nye regler, som skal give skærpede vilkår, hvis ejerne af et selskab vil sælge en del af koncernen til en nærtstående part.

EU lægger op til, at det kun kan ske, hvis det bliver godkendt på selskabets generalforsamling, og når det punkt kommer på dagsordenen, har storaktionæren ingen stemmeret. Med andre ord, hvis en stor dansk koncern med en familiefond som stor-aktionær vil sælge en del af virksomheden til et selskab, som familien også er ejer eller medejer af, kan medlemmerne af familien stå uden for indflydelse, når spørgsmålet kommer op på generalforsamlingen.

Reglerne er på vej for at undgå, at stor-aktionæren forgylder sig selv, men Jesper Lau Hansen fremhæver, at vi herhjemme griber det an på en anden måde.

»Hvis salget sker til markedspris, er der ingen problemer. Derudover skal det stå i koncernens årsrapport. Den bedste vej til at undgå problemer er ved åbenhed,« siger Jesper Lau Hansen.

27busPix-Steen Halbye.jpg

Hele konstruktionen med en hoved- aktionær bliver ligeledes rost af talerøret for de private aktionærer i form af Dansk Aktionærforening. Formanden for foreningen, Niels Mengel, er glad for rapporten fra forskerne og siger, at vores ledelsesmodel er for virksomhederne, hvad realkreditten er for byggeriet: Velfungerende og solid, men desværre ikke kendt eller forstået af ret mange uden for landets grænser.

Niels Mengel fremhæver, at problemet med den engelske og amerikanske ledelsesmodel er, at den giver ledelserne mulighed for at blive meget enerådende, ofte til ugunst for virksomheden. Han nævner, at bankkrisen herhjemme netop viste, at det spredte ejerskab, manglende engagement fra aktionærerne og enerådige direktører var en af årsagerne til de mange bankkrak.

Jesper Lau Hansen understreger, at der flere gange har været konflikter herhjemme mellem de mindre ejere og hovedaktionæren. Men han påpeger, at beskyttelsen af de små aktionærer er langt større herhjemme, end den er i USA og Storbritannien.

Eksempelvis har underskoven af aktionærer langt bedre mulighed for at stille forslag til generalforsamlingen i Danmark. Små-aktionærerne levnes ikke mange chancer for at slå med vingerne hverken på de britiske øer eller på den anden side af Atlanten, fremhæver Jesper Lau Hansen.

27BUSVestager.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere