Socialdemokraterne kræver kvoter for kvinder i bestyrelser. Forslaget afvises af regeringen og Dansk Industri, men flere kvinder på topposter er begejstrede, skriver Dagbladet Information.
Om fire år skal danske børsnoterede virksomheder have 40 procent kvinder i deres bestyrelser - ellers bliver selskabet tvangsopløst. Sådan lyder den kontante melding fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som efter års modvilje nu er klar til at indføre kvotelovgivning.
»Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne. Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark,« siger hun til Information.
I dag sidder bare 48 kvinder i bestyrelsen for de børsnoterede selskaber i Danmark - det svarer ifølge Børsens Nyhedsmagasin til 5,6 procent. I Norge har virksomhederne haft to år til at nå op på 40 procent kvinder.
Kvoten trådte i kraft 1. januar i år, og i februar manglede kun 12 ud af 500 selskaber at leve op til kravet. De vil blive hængt ud med navns nævnelse i pressen og får fire uger til at få procentdelen op, ellers bliver de tvangsopløst. Og står det til Socialdemokraterne, får danske virksomheder i første omgang to år til at nå 30 procent, derpå fire år til at nå 40 procent: »Og om fire år skal der lovgives,« siger Helle Thorning-Schmidt til Information.
Ligestillingsminister Karen Jespersen (V) afviser kvoter, selv om hun godt forstår, at kvinderne er utålmodige.
»Det er jeg også selv. Jeg mener bare, at det er en langt mere farbar vej at arbejde sammen med virksomhederne om at sætte konkrete mål,« siger hun.
Ministeren lancerer i denne måned et charter sammen med 10 offentlige og private virksomheder.
»Det er planen, at charteret skal indeholde ambitiøse mål og måltal for arbejdet med kvinder og ledelse, så vi kan opnå synlige resultater,« siger Karen Jespersen.
Heller ikke i Dansk Industri ønsker man kvoter. Vicedirektør Bolette Christensen peger på, at DI er i færd med en række initiativer, der skal sikre, at der også bliver set på kvinderne, når der skal vurderes nye bestyrelseskandidater.
»Og den mangfoldighed er vores virksomheder meget optagede af,« siger hun.
De norske erfaringer er ifølge DI ikke nødvendigvis udtryk for en succes.
»Nordmændene har fået en masse kvinder ind, men det er ikke det samme, som at de har fået fat i de bedste kompetencer. Og det er kompetencerne, det må dreje sig om,« siger Bolette Christensen.
Men flere kvindelige topledere mener, at kvoter er eneste vej frem. Forhenværende administrende direktør i T-cellic A/S, Elsebeth Budolfsen, er medlem af ni bestyrelser, herunder DTU og flere medicinalvirksomheder:
»For fem år siden ville jeg havde sagt nej til kvoter, men der er ikke sket noget af sig selv, så jeg har ændret holdning,« siger hun og understreger, at de kompetente kvinder er tilstede:
»Men der er ikke tradition for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Mænd møder mænd, og man vælger ofte dem, man kender lidt til,« siger Elsebeth Budolfsen.
Også administrende direktør i SAS, Susanne Larsen, efterlyser lovgivning, og det samme gør Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen og iværksætter Caroline Søeborg Ahlefeldt, der selv har 13 bestyrelsesposter.
Eva Zeuthen Bentsen, Ph.d. og leder af Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, mener, at kvinderne har erkendt, at man ikke kan ændre skævheden gennem frivillighed og registrering.
»Det viser sig ikke at være nok. Men man skal droppe naiviteten omkring bestyrelsesarbejdet - det er benhårdt, og kvinderne skal op på nogle ledelsesposter først,« siger hun.
Men medlem af bestyrelsen i Danske Bank og professor ved CBS, Majken Schultz, afviser kvoter. De vil blot sikre, at kvinderne bliver valgt på baggrund af deres køn, og det aftvinger ikke den fornødne respekt. »Men virksomhederne bør foretage en mere systematisk søgning efter kvinder,« siger hun og peger på, at der skal argumenteres for kompetencer, når bestyrelsesposterne skal besættes:
»Så det ikke bare bliver 'ham jeg kender'. Det vil gavne kvinderne,« siger Majken Schultz.
