11. august 2010, 10:01

Helbredet bliver stadigt bedre, og levealderen stiger. Alligevel bliver danskerne yngre og yngre, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet - også selv om erhvervslivet har hårdt brug for det grå guld. Mange mennesker, som nærmer sig de 60 år, tror nemlig ikke, at de er attraktive nok som arbejdskraft til at blive i deres job, ligesom de oplever dem selv som gamle, selv om de sagtens kunne fortsætte med at arbejde i flere år. Det fortæller læge og aldringsforsker Henning Kirk.

Læs også: Alder er ingen hindring

»Mange ældre undervurderer deres eget helbred og underkender deres egne mentale ressourcer. De tror ikke nok på sig selv, og det afgør, hvor længe de beslutter sig for at blive på arbejdsmarkedet,« siger Henning Kirk, som i høj grad giver samfundets måde at tale om ældre på skylden.

Dropper efteruddannelse

»Der sker en kulturel nedvurdering af ældre, der kategoriseres som nogle, der er ved siden af - bl.a. ved at bruge udtrykket »de ældre«. Kategoriseringen bygger på en opfattelse af alderdommen som en svækkelse,« siger han.

At de, der er ældre, nedvurderer sig selv, kommer bl.a. til udtryk ved, at kun få efteruddanner sig, efter at de er fyldt 50.

»Det er meget markant, som deltagerprocenten går ned efter den alder. Studier viser, at årsagen er en vekselvirkning mellem egen ulyst og arbejdsgiverens manglende tilskyndelse til ældre medarbejdere til at holde gang i kompetencerne,« fortæller aldringsforskeren.

Selvopfyldende profeti

For Ældre Sagen er den vigtigste dagsorden for at kunne få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, at arbejdsgiverne skal gøre mere for at gøre det attraktivt for de ældre, ligesom de skal være opmærksomme på at tage snakken med ansatte, som nærmer sig den gængse tilbagetrækningsalder, som ifølge en EU-rapport i dag i gennemsnit er 61,3 år. Men de ældre har også selv et ansvar for at holde fast i deres job og fortsat udvikle deres karriere.

»Hvis der er den holdning på arbejdspladsen, at ældremedarbejdere helst bare vil være i fred, skal man passe på som seniormedarbejder ikke at komme til at leve op til den forventning ved f.eks. i et misforstået hensyn at lade efteruddannelsesmidlerne gå til den yngre del af medarbejderne. Og det er vigtigt, at man klart signalerer, hvilke forventninger man har til fremtiden, måske endda mere end hvis man var midt i arbejdslivet,« siger økonom Peter Halkjær, Ældre Sagen.

I form til jobbet

At det måske for nogle, der er ældre, er nødvendigt at gøre mere for at holde sig i fysisk form til at kunne følge med på jobbet, blander Ældre Sagen sig ikke i.

»Det ser vi ikke som et centralt indsatsområde, for 50+ er blevet betydeligt bedre til at passe på sig selv igennem de seneste år, viser udviklingen« siger Peter Halkjær.

Ifølge Henning Kirk er der dog flere gode grunde til at holde sig veltrænet som ældre, hvis man vil holde sig i gang på jobbet.

»Træthed er ikke aldersbetinget, og når man er veltrænet får man mere energi. Samtidig forebygger motion sygdomme, men en anden, vigtig sidegevinst er, at man samtidig styrker hjernens skarphed og indlæringsevne ved at være fysisk aktiv. Man får nemmere ved at fokusere og have flere bolde i luften. Det giver en større parathed til videre- og efteruddannelse og gør det lettere at vedligeholde og udvikle kompetencerne,« siger Henning Kirk, der mener, at arbejdsgivere i fremtiden vil lægge større vægt på veltrænethed ved ansættelser.

»Allerede nu er flere ledere end andre fysisk fitte, for man kan simpelthen ikke have så lang en arbejdsdag, hvis man ikke er i fysisk form,« siger Henning Kirk.