Del : SMS
Berlingske Business

»Selvmodsigende politik om studietider«

Det er selvmodsigende, når regeringen på den ene side vil straffe universiteterne, hvis de studerende ikke kommer igennem studiet på nomeret tid, og på den anden side forsøger at skabe flere studiejobs.

Artiklen fortsætter under annoncen
FOR TIDEN ER DER STORE BESTRÆBELSER i gang for at skabe flere studiejobs til de studerende ved landets videregående uddannelsesinstitutioner. Nogle steder sker dette oven i købet med offentlige tilskud. Samtidig lægger regeringen op til et finansieringssystem for universiteterne, der straffer disse, hvis de studerende overskrider de normerede studietider med mere end et år. En sådan politik forekommer selvmodsigende, og det er den da også.

Hovedparten af de studerende, der er indskrevet ved de højere læreanstalter, er det på fuld tid. Hvis universiteterne lever op til deres forpligtelse, betyder det, at undervisningen er fastlagt således, at en gennemsnitsstuderende kan få en gennemsnitseksamen inden for den normerede studietid. Hvis vedkommende også påtager sig andet arbejde, må der derfor påregnes en studietidsforlængelse, medmindre dette arbejde fuldt og helt kan substituere studieelementer. Det er yderst sjældent tilfældet.

En af de ting, der tydeligvis indgår i mange studerendes prioriteringer, er ønsket om at have en levefod, der ikke kan betales af SU alene, og ikke at bruge al sin tid på studier og arbejde, men også have et liv ved siden af. Spørgsmålet er, om det er fornuftigt af den studerende at gå for en årsløn på 100.000 kr. som studentermedhjælper, bruge et år længere på studiet og tabe en årsløn på mindst 300.000 kr. i stedet for at låne de 100.000 kr. og bruge arbejdstiden på at studere.



NOGLE ARBEJDSGIVERE FORTÆLLER, at det er en fordel at have erhvervserfaring, når man skal ansættes i et egentligt job. Men spørgsmålet er, om ikke de bedre kvalifikationer, man opnår ved at bruge sin tid på studiet, opvejer det, samtidig med at erhvervserfaring jo hurtigt opnås, når man er blevet kandidat. Endelig skal man heller ikke være blind for, at arbejdsgiverne kan se deres fordel i at ansætte unge og fleksible studerende uden de store familiemæssige forpligtelser til en lav løn frem for en væsentligt højere lønnet kandidat med ægtefælle og børn.

Hvad med ”foden indenfor”-argumentet? Det kan være et argument for den enkelte, specielt hvis man går på studier, hvor kandidaterne ikke er så salgbare, eller hvis man ikke klarer sig så godt på sit studium. Også her kan virksomhedernes interesse i at minimere søgeomkostningerne efter arbejdskraft spille ind. Samfundsmæssigt er det dog ikke nødvendigvis en fordel, idet et eventuelt problem med at finde beskæftigelse blot flyttes fra dem, der har foden indenfor, til dem, der ikke har været så heldige. Her kunne der være et geografisk problem. Men er der reelt det? Har f.eks. cand.oecon.er fra Aarhus vanskeligere ved at finde beskæftigelse end cand.polit.er fra København? Overhovedet ikke. Hvis der er en forskel, er det omvendt, og det er på trods af, at væsentligt flere polit.-studerende har studiejobs.



DET VAR MÅSKE EN GOD IDE for de studerende i højere grad at vælge studier med gode beskæftigelsesudsigter, koncentrere sig om studiet og bruge et forholdsvist velfungerende kapitalmarked til at finansiere det ønskede højere forbrug. For samfundet ville det også være værd at overveje, om det ikke var mere hensigtsmæssigt at konstruere et støttesystem (SU m.m.), der i højere grad gav den enkelte studerende et incitament til at vælge studier med gode beskæftigelsesudsigter og til at gennemføre studiet rimeligt hurtigt, end at give universiteterne et incitament til at sænke kvaliteten af uddannelserne for at få også studerende med studiejobs i 15-25 timer ugentligt igennem på normeret tid.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere