Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Seks tegn på at du er en dårlig chef

Giver de ansatte dig altid ret og har du fuldkomment tjek på alt, hvad der rører sig i din afdeling? Så er der risiko for, at dine evner som chef kan ligge på et lille sted.

Oplever de ansatte dig som en dårlig chef, skal du ikke regne med, at de fortæller dig om det. Seks tegn kan dog afsløre, at du har problemer med at leve op til rollen som den gode chef, mener Ronald de Zoete, leder i det internationale rekrutteringsselskab Robert Half i Holland.

Et af tegnene på, at du er en ringe leder er ifølge ham, at du ved alt om, hvad der foregår i din afdeling.
- Dine kolleger føler, at du vil vide alt om alle hele tiden. De føler sig overvågede og begrænsede i deres arbejde. Giv folk ansvaret og friheden til selv at tage hånd om deres projekter og opgaver. Det omfatter, at man kan acceptere fejl, siger han til det norske website E24.no.

En anden typisk fejl er, at du kun fortæller de gode nyheder videre til de ansatte, mens de grimmere bliver fejet ind under gulvtæppet. Men den åbne kommunikation er netop et afgørende kendetegn ved godt lederskab.

- Folk bør vide, hvilken situation virksomheden står i, uanset om der er godt eller dårligt nye. Ved de det, kan de bidrage til at hjælpe teamet og virksomheden, siger han.

Er dine ansatte altid enige med dig i dine synspunkter, kan det også være et faresignal.

- Så betyder det enten at du altid har enestående ideer eller at de er bange for at sige dig imod, siger Ronald de Zoete, som i alt peger på seks tegn på, at du er en dårlig chef:

Seks faresignaler for dårlige chefer:

  • Du ved alt om hvad der sker i din afdeling.
  • Du deler kun de gode nyheder med kollegerne, mens du holder de dårlige tilbage.
  • Alle er enige i det, du siger.
  • Du er så travl, at du aldrig er tilgængelig.
  • Du kritiserer folk i plenum.
  • Du viser ikke personlig interesse for dine medarbejdere.

( Kilde: Robert Half International )

 




Markedet lige nu