Den opmærksomhedssøgende medarbejder er venlig udadtil, men usikker indeni.
2. januar 2011, 13:15
Derfor vil denne type konstant stræbe efter opmærksomhed og anerkendelse, skriver Lederweb.dk. Og jagten på opmærksomhed kan nemt blive for meget, eksempelvis hvis medarbejderen bruger alt for meget mødetid på uvigtige spørgsmål, der udelukkende har til hensigt at stjæle rampelys.
Psykolog Tina Espander foreslår, at arbejdspladsen hjælper medarbejderen med at finde troen på sig selv:
”Tal med medarbejderen om vurderingen af sin præstation. Spejl denne vurdering i forhold til lederens vurdering og eventuelt andre feedbackkilder, så medarbejderen oplever at andre vurderer dennes evner og præstationer højt og har stor tiltro til en kompetent opgaveløsning. Når medarbejderen kommer og spørger om noget, så giv ikke svaret, men forsøg at få vedkommende til at svare selv, og lad medarbejderen vide, med et kærligt smil på læben, at han eller hun lige har besvaret sit eget spørgsmål,” siger hun til Lederweb.dk.
I øvrigt anbefaler hun at give rigeligt med konstruktiv feedback på god opgaveløsning for at styrke den usikre ansattes tro på sig selv.
Klik videre og læs hvordan du bløder en passiv-aggressive ansat op.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten