Man skal nogle gange grave dybt i kompetencer og tidligere erfaringer for at komme ud af en karrieremæssig blindgyde.
4. juni 2007, 08:55 – opdateret 4. juni 2007, 09:47
Når man skal taget karrierespringet gælder det om at ”grave tilbage i kompetencerne”, siger Bodil Damkjær, der som selvstændig karriererådgiver har specialiseret sig i karrierespring gennem fem år.
”Det handler om at bygge videre på noget af det, man kan. Man skal sætte sig ned og lave et skema over de kompetencer, man har fået gennem sin uddannelse eller i løbet af karrieren, og finde ud af, hvilke job, de grundkompetencer kan føre videre til,” siger hun.
Hos generalister er det nemmere at finde frem til nogle kompetencer, der kan bringe ens karriere i en ny retning, mens det er sværere med specialister som Allan Linder, der er klassisk slagtøjsspiller og har taget noget af et skift til finansanalytiker hos Shell.
”Med Allan skulle vi grave rigtigt, rigtigt langt ned. Og lige meget hvad vi kom i tanke om, duede det ikke rigtigt. Han kunne for eksempel undervise – men i musik, og det ville ikke rigtig bringe ham meget længere,” siger Bodil Damkjær.
Det betyder dog ikke, at man skal opgive.
Råd nummer to
”Råd nummer to er at kigge jobannoncer. Du må gennemtærske alt, hvad der er og se, om der er noget, du synes, du kan,” siger Bodil Damkjær.
Det førte til, at Allan Linder en dag kom med en jobannonce fra et vikarbureau, der skulle bruge en medarbejder til at taste lønninger ind i KMDs nye lønsystem, og sagde: ”Jeg kan taste helt vildt hurtigt”.
Han fik jobbet, og efter kort tid formåede han at gøre sig bemærket ved, at han var god til logistik, og han overtog ansvaret for logistikken i arbejdet med det nye lønsystem. Det samme skete, da Allan Linder kom i et nyt vikariat hos Shell i Fredericia, hvor han flyttede til, da hans kone fik job i Billund. Denne gang var det chefen, der tog på ferie, og Allan Linder overtog derfor finansrapporteringen i afdelingen. Den ene opgave tog den anden med sig, og nu sidder han som finansanalytiker hos Shell i København samtidig med, at han er i gang med en HD i økonomistyring og procesledelse.
Mange højtuddannede prøver ellers at slippe udenom det job, som de føler sig overkvalificerede til, og planlægger i stedet for at tage en ny uddannelse. Det gjorde Allan Linder også. Han ville læse molekylær-biologi, men Bodil Damkjær fraråder generelt folk at tage en ny uddannelse.
”Det gælder om at skabe en kontakt til erhvervslivet. Hvis Allan var gået i gang med at læse, ville han være 39 år, når han var færdig, og konkurrencen ville være ekstrem hård for ham som nyuddannet, hvor de yngre bliver set som mere attraktive af arbejdsgiverne. Desuden var han ved at stifte familie og ville være dårligt økonomisk stillet,” siger Bodil Damkjær.
Man skal dog ikke tage et hvilket som helst job for at komme i kontakt med erhvervslivet. Det skal helst være på et kontor i en større virksomhed, hvor der er muligheder for at gå ind i nye arbejdsopgaver, råder Bodil Damkjær.
CV-tricket
Det gælder altså om at få bidt sig fast i et job, og i øjeblikket er mulighederne for, at virksomhederne vil ansætte folk med alternative baggrunde, gode.
”Det er klart, at jo større efterspørgslen er, jo mere fantasifulde og eksperimenterende er virksomhederne. Til gengæld kan virksomhederne også få en talentmasse ind, der er guld værd. Hvad enten det er musikere eller akademikere, får de nogle mennesker ind, der kan bidrage med helt andre synsvinkler end de er vant til,” siger Bodil Damkjær.
Tricket i CVet er at tone de ting op, som matcher stillingsopslaget, mens man toner de ting ned som kan virke irrelevante for jobbet, når man skal søge det.
”Og så skal man selvfølgelig ikke søge de stillinger, som 500 andre også søger, men dér, hvor der er en chance for at blive læst. Man skal sørge for, at man er en god historie. Halvdelen af en nyansættelse er, at arbejdsgiveren kommer og siger – jeg har ansat ham her,” siger Bodil Damkjær.
For store spring
Hun understreger vigtigheden af, at man finder sin grundlæggende kerne. Karrierespring kan også blive for store. Da der for tre år siden var stor akademikerarbejdsløshed, flyttede man en del humanister over i IT-job, og det har ikke været en synderlig succes, mener Bodil Damkjær.
”Det holder ikke, hvis det man har uddannet sig til, og det man skal lave i hverdagen slet ikke passer sammen. Det bringer folk ud i identitetskriser, hvor de føler, at de ikke gør det godt nok, og at de mangler noget af det, de kender til,” siger hun.
For Allan Linder er det lykkedes at finde et job, hvor han stadig har sin grundkerne i behold.
”For Allan gælder det, at han fortsat laver noget, der kræver høj disciplin, og så tilfredsstiller det hans konkurrence-gen. Han har en idé om, at han hele tiden skal bevæge sig opad. Og selv om der er mange karrieremuligheder i Shell, er der dælme langt til toppen, så der er nok at gå efter,” siger Bodil Damkjær.






























































