Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Sådan synliggør du dine resultater for chefen

1
Ann G. Carøe, karriererådgiver hos IDA, understreger vigtigheden i at tage æren for sine ideer og resultater - ellers løber andre med dem. Foto:

I en god og sund arbejdskultur er succes et fælleseje. Opnår du gode resultater, så smitter det af på resten af din afdeling og din chef. Gode relationer er vejen frem til at synliggøre dine egne resultater, påpeger karriererådgiver i IDA, Ann G. Carøe.

I mange virksomheder er succeser ofte et fælleseje og det er derfor vigtigt, at du husker at synliggøre dine resultater og dit bidrag til virksomhedens succes.

»Er du introvert kan det være svært at fremhæve dine egne resultater. Men har du en god relation til din chef og kolleger, bliver det lettere at få vist, at du opnår gode og hurtige resultater. For gode relationer kan hjælpe dig med at fremhæve dine egne resultater,« siger Ann G. Carøe, karriererådgiver i IDA og henviser til 6 gode råd til at blive bedre til at netværke – også som introvert.

03BUSHOMEGOAL-133742.jpg

Lav en succes-logbog og brug relationerne

Et konkret værktøj er, at du kan lave en succes-logbog over dine resultater. Hvad er det, folk kommer og spørger dig om hjælp til? Hvad bliver du typisk brugt til i organisationen?

»Igen får de gode relationer stor betydning, fordi din indsats bliver synlig for dem – og derfor kan de være med til at skabe fortællingen om dine succeser og resultater. Det handler jo om at blive synlig i organisationen, så chefen og andre kan se, hvad du bidrager med,« konkluderer Ann G. Carøe.

Hvis du synes, at det er akavet at fremhæve dig selv – kan du fortælle om gruppens, teamets eller afdelingens resultat – og hvad der så er din andel i det opnåede resultat. Det gælder om at du lærer at blære dig på den rigtige måde.

»Men du skal huske at tage æren for dine gode idéer og resultater, ellers er der andre der løber med dem,« siger hun.

05BUSNilgn-Aydin-121432.jpg

Din chef har brug for succeshistorier

Hun råder dig også til at melde dig på banen, når der kommer nye opgaver til afdelingen. Vis og sig, at du gerne vil løse opgaverne. Tænk på, at din chef har brug for succes-historier som han eller hun kan vise til sine chefer.

»Så hvis du synes, at det er svært at fremhæve dig selv, så tænk på det som, at du byder ind for at understøtte din chef, og det han eller hun bliver målt på. Det kan I tale om til MUS, når strategien og mål for det kommende år er på tapetet,« siger Ann. G. Carøe.

Billede

Tænk din karriereplan ind – hvad vil du være kendt for?

IDAs karriererådgiver anbefaler også, at du tænker over, hvad din karriereplan er. Hvad vil du gerne være kendt for? For så skal du være bevidst om at fremhæve de succeser og resultater, der peger i den retning, du gerne vil.

»Vi ved, at der i IDA er en overrepræsentation af introverte, som er vildt dygtige til fordybelse, analyse og løsning af komplekse opgaver og projekter, men mindre dygtige til at fremhæve deres egne resultater,« siger Ann G. Carøe og henviser igen til logbogen.

Når du får skrevet dine gode resultater ned i logbogen, så får du vist, hvordan du bidrager overordnet til organisationen.

»På den måde kan du nærmest se, hvad du bidrager med på bundlinjen. Uden, at vi skal putte vores introverte medlemmer i kasser, så er de som regel gode til at se ting i den store sammenhæng,« forklarer Ann G. Carøe, der slår fast, at det ikke er nok at notere de gode resultater ned i logbogen – der skal også tales højt om dem, så de gode historier og resultater får et liv og bliver til en god fortælling. Og det kan heldigvis læres, også selvom du er introvert: 5 gode råd til at komme til orde.

Stress

Hvor skiller du dig ud?

Det er vigtigt at se på integration i gruppen og hvor du skiller dig ud fra mængden i samarbejdet med dine kolleger.

»Det er vigtigt, at det ikke skal blive nogen gætteleg for chefen om, hvem der er skyld i succeserne og de gode resultater, når nogen skal forfremmes eller have lønforhøjelse. Derfor skal du være klar over, hvad du gerne vil opnå af resultater i virksomheden,« siger Ann G. Carøe.

For fremhæver du ikke, hvad du gerne vil opnå i en bestemt retning, så når du nok heller ikke derhen. Test dig selv: Er du klar til næste lønforhandling?

Du skal tænke på, hvad du vil have, at andre skal se, at du er god til.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen