Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sådan motiverer du de ansatte - uden penge

Penge er ikke den eneste måde at motivere medarbejderen på. Det, der øger arbejdsglæden er lysten til at præstere. Derfor handler det om, at øge den indre motivation blandt medarbejderne.

4 Kommentarer

I en ny doktorafhandling ved Norges Handelshøjskole påpeger professor Beate Jelstad følgende faktorer, der påvirker den indre motivation, der er afgørende for gode præsentationer og resultater.

Vedvarende motivation

Det motiverer, når arbejdsopgaverne er morsomme, interessante og meningsfyldte. Men også ydre faktorer påvirker motivationen. Eksempelvis motiverer det, hvis arbejdspladsen tilbyder gode kår til forældre såsom vuggestueplads.

Der er dog ingen tvivl om at den indre motivation er vigtigere end de ydre faktorer, påpeger Jelstad.

Jelstad påpeger tre faktorer, der uafhængigt af hinanden styrker den indre motivation.

Den første er medindflydelse på jobbet. Der er den vigtigste faktor - og handler om at kontrol og detaljestyring i forhold til, hvordan man løser arbejdsopgaverne - skal væk.

"Det har stor betydning for medarbejderne, at de selv har indflydelse. Det betyder, at jobbet bliver lystbetonet," siger Jelstad.

Det spiller også en rolle, at medarbejderen føler et social tilhørsforhold til kollegaer og chefen. En måde er blandt andet ved at opmuntre medarbejderne til at tage initiativ.

"Motiverede medarbejdere ytrer sig og giver tilbagemeldinger og tager imod udfordringer," siger Jelstad, der opfordrer lederen til at give positiv - og konstruktive tilbagemeldinger frem for at tie.

"Og hvis jeg kan lide folk på jobbet får jeg en følelse af at høre til. Det sociale aspekt er vigtigt for både præsentationen - og ydelsen. Hvis en arbejdsplads har et dårligt arbejdsmiljø, øges sandsynligheden for at folk stopper. Det viser mine undersøgelser," sier Jelstad.

Det er også vigtigt at chefen giver den ansatte passende udfordringer. For hvis opgaverne er for svære, får de følelsen af utilstrækkelighed, siger hun.

Er du enig? Deltag i diskussionen:

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Svar til Per Mikkelsen

Kære Per

Jeg er ked at du har det på den måde med motivation og kontrol.
For når du giver præcise rammer og stor frihed under ansvar, som det tales om i artiklen. Ja så blomstre folk, og den kontrol som du taler om, den er ikke nødvendig for de bliver selvkontrollerende og kommer selv med problemstillinger og løsninger fremfor at gemme dem af vejen.
Jeg er leder i en virksomhed som bestemt har sin del af krisen, og ja alt bliver sat mere på spidsen, men det er også i en sådanne situation man virkelig ser værdien af den tillid som man har givet medarbejderne de er simpelthen mere robuste.

Motivation af medarbejderne i en krisetid

Mange medarbejderes motivation er på nul. En af mine kunder ringede og fortalte: "Vores sælgere sælger ingen ting. Ordrebogen er ved at være tom." "Jeg frygter virkeligt, at ledelsen satser forkert?". "Det bliver mere og mere umuligt for mig at være positiv overfor sælgerne og ledelsen."
Tillid til ledelsens håndtering og evne til at træffe de rigtige beslutninger er den største motivationsfaktor overhovedet. Resten gælder først, når truslen om arbejdsløshed er drevet over.
En ledelse i krise har behov for positive og konstruktive medarbejdere, der klapper dem på skuldren. Problemet er bare, at de ofte ikke har overskud til at lytte og involvere medarbejderne.
Bodil Damkjær Karriererådgiver

ansvar & indflydelse

Det lyder så flot altsammen, men men men !!!
Den menneslekelige natur skal dog lige med i billedet.
At uddelligere ansvaret/indflydelsen til alle medarbejderne, giver ingen resultater, hvis ikke der følger penge med.
Ansvaret gælder dog kun overfor virksomheden( hvis det overhovedet gælder nogen steder ) Det økonomiske ansvar ligger alligevel hos firmaet, hvis noget går galt.
mennesker af natur er dovne og ugidelige, og de fleste springer over hvor gærdet er lavt.Så kontrol er en nødvendighed.
Det ses i alle sammenhænge: akkordarbejde: der sjuskes og snydes, for kun at der skal mere i lønposen.
Politiske ideologier så som kommunisme burde være den ideelle løsning, men her spiller den memeneskelige natur også ind og det kan derfor ikke praktiseres.
kapitalisme: det samme her, alle bliver grådige og vil have mer og mer. Der kunne nævnes utallige andre eksempler ,men det er der desværre ikke plads til i dette forum.

Svar til Per Mikkelsen

Jeg ved ikke om du er leder eller mellemleder, men så må du være en af de mavesure. Det bedste et menneske kan gøre for sig selv og sine relationer er at sørge for at have et job man kan lide og dermed kan gøre til en leg. Mennesket elsker at lege og når vi leger godt har smagen af lønposens størrelse ikke den store effekt. Medbestemmelse, indflydelse på opgaveløsning og selvkontrol er absolutter for at jobbet kan blive som en leg. Relationernes tillid og respekt øger behovet for at lege videre og udvikle både opgaverne og sig selv.
Det politiske spil og magtkampene er en del af livets mangfoldige opgaver. Håber for dig du en dag må finde et job der glider som en leg for dig. Således at du vil komme til at kunne smage chokolade og creme, i stedet for at gå rundt og være doven.




Markedet lige nu