Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sådan lærer du at kritisere

Vi skal kritisere hinanden noget mere. Og ja, det kan føre til noget godt. Se hvordan her:

Vær ikke bange. Nej, kom du bare i gang. Vi skal kritisere hinanden, og det er bare om at komme ud af starthullerne, mener Anders Stahlschmidt og Karen Lumholt fra Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation.

For det kan gøre os alle sammen bedre, hvis det bliver gjort på en ordentlig måde, lyder mantraet.

Her får du fem god råd til at lære kritikkens kunst:

1. Hvad vil du sige?

Gør dig klart, hvad du vil sige, og hvad du vil opnå med kritikken. Konstruktiv kritik er ikke til for at køre andre i sænk eller overbevise dem om, hvor klog du selv er.

2. Sig det som det er

Vær ikke aggressiv, men drop også alle undskyldningerne, når du fremfører din kritik. Mange undskyldninger kan virke som om, at du dækker over endnu heftigere kritik. Så længe du er fair i din kritik, behøver du hverken at vrisse eller undskylde.

3. Gå efter bolden...

...og ikke manden. Der er stor forskel på at sige, at "der er mange stavefejl i din tekst" og "du er dårlig til at stave". Ingen bliver bedre til noget ved at få at vide, at de er idioter.

4. Hold dig til konkrete facts

Fakta, som begge parter kan blive enige om, er et godt udgangspunkt for den videre kritik. Brug eksempler - det fremmer forståelsen.

5. Beskriv fremfor at fortolke

"Du ser sgu så sur ud" og "Jeg synes, at du ser sur ud" er to forskellige tilgange til samme problematik. Første udsagn er følelsesladet, mens det andet udsagn åbne for en videre dialog af fortolkningen.

Husk iøvrigt, når du selv skal modtage kritik at lytte åbent, spørge ind til udsagn, du ikke forstår og forsøge at tage kritikken til dig - også selvom du ikke er helt enig.

Kilde: Lederweb.dk

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu