Husk på at når man læser velmenene jobsøgningsråd er der meget stor forskel på hvad der virker i alle de forskellige fag. Selv har jeg erfaring med rekruttering af specialister, samt jeg har selv foretaget 2 ledelses jobskifter i perioden hvor kravene har været store. Dette var igennem professionelle rekrutterings firmaer.

Jeg er nødt til at kommentere på artiklen, da den risikerer at gøre ansøgere uden jobs unødigt nervøse.

1. Det er ikke alle virksomheder der er på disse sociale medier. Sælger Maersk container transport på twitter? Sidder SAS og kigger på Facebook kommentarer fra potentielle kandidater. Måske sidder der en eller 2 fra marketing og poster lidt den vej for profileringen. Der sidder aldrig en HR medarbejder og kigger med på kommentarer derude. Har aldrig hørt om hverken en murermester eller en IT direktør der gjorde dette.
Man kan sørge for at have en LinkedIn profil, hvis man arbejder i et job hvor det forventes at have en profil der. Eks IT , marketing, sales, business o.s.v.
Resten det er ren fantasi uden faktuelt grundlag.
2. Det kræver man virkeligt er specialist på et område, eller arbejder med kommunikation. Det man skal også vide er at ikke alle virksomheder ønsker en "blogkendis" som eks Anne Sofie Hermansen eller andre ansat. En ting er at de styrer corporate communication, men hvem vil have en ansat der måske kommer til at udtale sig forkert, eller signalere noget der ikke matcher strategien. "Var det ikke hende der fra den virksomhed som sagde at...."
Så er det nemmere at tage en anden som er meget mere anonym.

3. Jeg har set nogle CV skrevet af sådanne eksperter. De er yderst generelle, og passer alle deres kunder lige dårligt. Der bliver aldrig noget så godt som når en person har skrevet sit eget CV, det er jo et meget personligt spejl af en unik karriere. Du ser tydeligt forskellen når du har folk til samtale, og er til "eksamen" i sit CV. Folk sidder og taler om sig selv, imens de febrilsk anstrengt peger imod dokumentationen i CVet som de ikke kan finde rundt i, og man ser tydeligt sammenhængen ikke er der.
Et trickspørgsmål om CVet, og den som ikke har skrevet selv begynder at bladre. Den anden vil kigge en i øjnene og forklare.
Meget tydeligt for den rutinerede rekrutteringsansvarlige, for en 3 person kan ikke skrive - uden man sporer det i adfærden hos kandidaten.
Det bedste er at blive hjulpet i gang, og hjulpet til hele tiden at forbedre og rette på det. Især imens man er i job og kompetencerne ændrer sig.

4. Det er faktuelt forkert, at det er nemmere at få job når man er ansat et andet sted.
Det er nemmest at få job hvis man kan dokumentere sine kompetencer, har en personlig udstråling som matcher det hold man skal arbejde sammen med og kan skaffe valide referencer.
Jeg har lige ansat 3 personer. De 2 havde været uden job i over et år, og er unikke perfekte specialiser i hver deres job, 2 gode rekrutteringer som jeg er stolt af. 2x perfekt match. Det var ud af godt 200 kandidater.
I de sidste 4 år har jeg ansat 10 personer, og jeg har aldrig spekuleret i om de var i job, med mindre det var for at finde ud af hvornår de kunne starte.
Så dette punkt er noget lodret sludder der gør arbejdsløse nervøse.

5. Netværk er godt, men giver sjældent et job. Uanset hvad skal man sende sin ansøgning, og der findes mange dårlige eksempler på "vennerekrutteringer" der ender med store sociale dilemmaer ved afskedigelser.
Netværk giver indsigt, men sjældent job hos en dygtig fremsynet leder, nepotisme er ikke velset.

Det var lige mine 5 råd. Husk 100 ansøgninger og et job, vil give 99 afslag. Gå ikke ned på det.
Held og lykke med jobsøgningen derude.