MBA og "MBA"
PAS på! Det er nemlig ikke kun prisen, der kan gøre en forskel, hvis man ønsker at gennemføre "en MBA"....
Ansøgningsrunderne til MBA uddannelserne med start til efteråret er enten allerede afsluttet eller ved at blive det hos de førende uddannelsesinstitutioner. Og de førende har det til fælles, at være blandt de 10 bedst placerede uddannelsesinstitutioner på en eller flere af de ”rigtige verdensranglister” (og altså ikke blot med en placering på en mindre prestigefyldt regional rangliste)! Men også ”andre udbydere”, der slet ikke figurerer på disse lister overhovedet, hævder, at de kan tilbyde ”en MBA”!
Hvad står MBA for?
The Business Graduates Association skriver i sin Guide to Business Schools:
”The classic degree awarded by the business schools is the Master of Business Administration (henceforth referred to as MBA)…”. Der er således tale om en ”degree” (akademisk grad/universitetseksamen) og alene dette begrænser i sagens natur udbyderfeltet. Ikke desto mindre kan der også findes eksempler på uddannelsesudbydere, der slet ikke har universitetsstatus alene eller har et samarbejde med et universitet, men som alligevel hævder at de skam udbyder ”en MBA”.
Der må således skelnes mellem et ”degree program” og et ”non degree program”. Sidstnævnte er således ikke ”en MBA” i betegnelsens egentlige betydning.
Man bør også være opmærksom på betegnelsen ”business school” i det den også i vidt omfang anvendes af udbydere uden egentlig universitetstilknytning. HBS (Harvard Business School) fremstår da også som ”HARVARD UNIVERSITY Graduate School of Business Administration, Boston, Massachusetts” i ovennævnte bog.
Den ægte vare er således en ”degree” fra et anerkendt universitet.
Der figurerer i øvrigt ingen dansk MBA udbyder blandt verdens 100 bedste på fx den årlige rangliste som Financial Times står bag (Global MBA Ranking 2013).
En MBA uddannelse kan gennemføres på 1-2 år på fuld tid (men også på deltid) og koster let flere hundrede tusinde kr. for et fuldtidsstudium pr. år.
Vil du kunne gå på vandet?
”MBA er big business” – for udbyderne. Desværre bliver MBA uddannelser derfor tit oversolgt. Ja, de uddannelsessøgende bliver jo i princippet stillet i udsigt, at de efter endt uddannelse vil kunne gå på vandet. Og det er der desværre mange, der tror på. Ellers kunne den mindre seriøse del af uddannelsesudbyderne jo ikke overleve!
Overvejes en MBA bør man derfor nøje vurdere valget af uddannelsessted, så man undgår en kæmpe fejlinvestering i sin livslange, livsbrede og livsdybe lærings- og udviklingsproces.
Skrevet af Ole K. Ersgaard, Torsdag den 14. marts 2013, 15:53
PAS på! Det er nemlig ikke kun prisen, der kan gøre en forskel, hvis man ønsker at gennemføre "en MBA"....
Ansøgningsrunderne til MBA uddannelserne med start til efteråret er enten allerede afsluttet eller ved at blive det hos de førende uddannelsesinstitutioner. Og de førende har det til fælles, at være blandt de 10 bedst placerede uddannelsesinstitutioner på en eller flere af de ”rigtige verdensranglister” (og altså ikke blot med en placering på en mindre prestigefyldt regional rangliste)! Men også ”andre udbydere”, der slet ikke figurerer på disse lister overhovedet, hævder, at de kan tilbyde ”en MBA”!
Hvad står MBA for?
The Business Graduates Association skriver i sin Guide to Business Schools:
”The classic degree awarded by the business schools is the Master of Business Administration (henceforth referred to as MBA)…”. Der er således tale om en ”degree” (akademisk grad/universitetseksamen) og alene dette begrænser i sagens natur udbyderfeltet. Ikke desto mindre kan der også findes eksempler på uddannelsesudbydere, der slet ikke har universitetsstatus alene eller har et samarbejde med et universitet, men som alligevel hævder at de skam udbyder ”en MBA”.
Der må således skelnes mellem et ”degree program” og et ”non degree program”. Sidstnævnte er således ikke ”en MBA” i betegnelsens egentlige betydning.
Man bør også være opmærksom på betegnelsen ”business school” i det den også i vidt omfang anvendes af udbydere uden egentlig universitetstilknytning. HBS (Harvard Business School) fremstår da også som ”HARVARD UNIVERSITY Graduate School of Business Administration, Boston, Massachusetts” i ovennævnte bog.
Den ægte vare er således en ”degree” fra et anerkendt universitet.
Der figurerer i øvrigt ingen dansk MBA udbyder blandt verdens 100 bedste på fx den årlige rangliste som Financial Times står bag (Global MBA Ranking 2013).
En MBA uddannelse kan gennemføres på 1-2 år på fuld tid (men også på deltid) og koster let flere hundrede tusinde kr. for et fuldtidsstudium pr. år.
Vil du kunne gå på vandet?
”MBA er big business” – for udbyderne. Desværre bliver MBA uddannelser derfor tit oversolgt. Ja, de uddannelsessøgende bliver jo i princippet stillet i udsigt, at de efter endt uddannelse vil kunne gå på vandet. Og det er der desværre mange, der tror på. Ellers kunne den mindre seriøse del af uddannelsesudbyderne jo ikke overleve!
Overvejes en MBA bør man derfor nøje vurdere valget af uddannelsessted, så man undgår en kæmpe fejlinvestering i sin livslange, livsbrede og livsdybe lærings- og udviklingsproces.
Skrevet af Ole K. Ersgaard, Torsdag den 14. marts 2013, 15:24
Denne ordning er en fantastisk mulighed for, at os der er i arbejde, og gerne vil, kan komme til at uddanne os, uden at tage lån i boligen eller andet.
Desværre er det min personlige erfaring at ordningen ikke kommer i brug på offentlige arbejdspladser. Her er holdningen tilsyneladende den, at efteruddannelse i denne kategori ikke skal støttes med de muligheder der er inden for lovens rammer. Hvis ikke arbejdspladsen har "fundet på," at medarbejderen skal læse en master, og arbejdspladsen derfor betaler alt, er der en utrolig modvilje mod at støtte med denne type økonomiske hjælpemidler. Stik imod alle gode principper, både økonomiske, incitamentmæssige og ikke mindst kompetencemæssige, da enhver medarbejder der ønsker fagligudvikling må forventes at bibringe værdi til sit arbejde, gennem den nye viden vedkommende tilegner sig.
Det kan undre at offentlige arbejdsgivere, der som alle andre er presset økonomisk, ikke kan se muligehederne i at medarbejderne selv bidrager økonomisk til deres efter uddannelse.
Skrevet af Diana Hierbæk, Torsdag den 1. november 2012, 08:45
Kommentarer
MBA og "MBA"
MBA og "MBA"
PAS på! Det er nemlig ikke kun prisen, der kan gøre en forskel, hvis man ønsker at gennemføre "en MBA"....
Ansøgningsrunderne til MBA uddannelserne med start til efteråret er enten allerede afsluttet eller ved at blive det hos de førende uddannelsesinstitutioner. Og de førende har det til fælles, at være blandt de 10 bedst placerede uddannelsesinstitutioner på en eller flere af de ”rigtige verdensranglister” (og altså ikke blot med en placering på en mindre prestigefyldt regional rangliste)! Men også ”andre udbydere”, der slet ikke figurerer på disse lister overhovedet, hævder, at de kan tilbyde ”en MBA”!
Hvad står MBA for?
The Business Graduates Association skriver i sin Guide to Business Schools:
”The classic degree awarded by the business schools is the Master of Business Administration (henceforth referred to as MBA)…”. Der er således tale om en ”degree” (akademisk grad/universitetseksamen) og alene dette begrænser i sagens natur udbyderfeltet. Ikke desto mindre kan der også findes eksempler på uddannelsesudbydere, der slet ikke har universitetsstatus alene eller har et samarbejde med et universitet, men som alligevel hævder at de skam udbyder ”en MBA”.
Der må således skelnes mellem et ”degree program” og et ”non degree program”. Sidstnævnte er således ikke ”en MBA” i betegnelsens egentlige betydning.
Man bør også være opmærksom på betegnelsen ”business school” i det den også i vidt omfang anvendes af udbydere uden egentlig universitetstilknytning. HBS (Harvard Business School) fremstår da også som ”HARVARD UNIVERSITY Graduate School of Business Administration, Boston, Massachusetts” i ovennævnte bog.
Den ægte vare er således en ”degree” fra et anerkendt universitet.
Der figurerer i øvrigt ingen dansk MBA udbyder blandt verdens 100 bedste på fx den årlige rangliste som Financial Times står bag (Global MBA Ranking 2013).
En MBA uddannelse kan gennemføres på 1-2 år på fuld tid (men også på deltid) og koster let flere hundrede tusinde kr. for et fuldtidsstudium pr. år.
Vil du kunne gå på vandet?
”MBA er big business” – for udbyderne. Desværre bliver MBA uddannelser derfor tit oversolgt. Ja, de uddannelsessøgende bliver jo i princippet stillet i udsigt, at de efter endt uddannelse vil kunne gå på vandet. Og det er der desværre mange, der tror på. Ellers kunne den mindre seriøse del af uddannelsesudbyderne jo ikke overleve!
Overvejes en MBA bør man derfor nøje vurdere valget af uddannelsessted, så man undgår en kæmpe fejlinvestering i sin livslange, livsbrede og livsdybe lærings- og udviklingsproces.
MBA og "MBA"
PAS på! Det er nemlig ikke kun prisen, der kan gøre en forskel, hvis man ønsker at gennemføre "en MBA"....
Ansøgningsrunderne til MBA uddannelserne med start til efteråret er enten allerede afsluttet eller ved at blive det hos de førende uddannelsesinstitutioner. Og de førende har det til fælles, at være blandt de 10 bedst placerede uddannelsesinstitutioner på en eller flere af de ”rigtige verdensranglister” (og altså ikke blot med en placering på en mindre prestigefyldt regional rangliste)! Men også ”andre udbydere”, der slet ikke figurerer på disse lister overhovedet, hævder, at de kan tilbyde ”en MBA”!
Hvad står MBA for?
The Business Graduates Association skriver i sin Guide to Business Schools:
”The classic degree awarded by the business schools is the Master of Business Administration (henceforth referred to as MBA)…”. Der er således tale om en ”degree” (akademisk grad/universitetseksamen) og alene dette begrænser i sagens natur udbyderfeltet. Ikke desto mindre kan der også findes eksempler på uddannelsesudbydere, der slet ikke har universitetsstatus alene eller har et samarbejde med et universitet, men som alligevel hævder at de skam udbyder ”en MBA”.
Der må således skelnes mellem et ”degree program” og et ”non degree program”. Sidstnævnte er således ikke ”en MBA” i betegnelsens egentlige betydning.
Man bør også være opmærksom på betegnelsen ”business school” i det den også i vidt omfang anvendes af udbydere uden egentlig universitetstilknytning. HBS (Harvard Business School) fremstår da også som ”HARVARD UNIVERSITY Graduate School of Business Administration, Boston, Massachusetts” i ovennævnte bog.
Den ægte vare er således en ”degree” fra et anerkendt universitet.
Der figurerer i øvrigt ingen dansk MBA udbyder blandt verdens 100 bedste på fx den årlige rangliste som Financial Times står bag (Global MBA Ranking 2013).
En MBA uddannelse kan gennemføres på 1-2 år på fuld tid (men også på deltid) og koster let flere hundrede tusinde kr. for et fuldtidsstudium pr. år.
Vil du kunne gå på vandet?
”MBA er big business” – for udbyderne. Desværre bliver MBA uddannelser derfor tit oversolgt. Ja, de uddannelsessøgende bliver jo i princippet stillet i udsigt, at de efter endt uddannelse vil kunne gå på vandet. Og det er der desværre mange, der tror på. Ellers kunne den mindre seriøse del af uddannelsesudbyderne jo ikke overleve!
Overvejes en MBA bør man derfor nøje vurdere valget af uddannelsessted, så man undgår en kæmpe fejlinvestering i sin livslange, livsbrede og livsdybe lærings- og udviklingsproces.
En skam man ikke vil det på offentlige arbejdspladser
Denne ordning er en fantastisk mulighed for, at os der er i arbejde, og gerne vil, kan komme til at uddanne os, uden at tage lån i boligen eller andet.
Desværre er det min personlige erfaring at ordningen ikke kommer i brug på offentlige arbejdspladser. Her er holdningen tilsyneladende den, at efteruddannelse i denne kategori ikke skal støttes med de muligheder der er inden for lovens rammer. Hvis ikke arbejdspladsen har "fundet på," at medarbejderen skal læse en master, og arbejdspladsen derfor betaler alt, er der en utrolig modvilje mod at støtte med denne type økonomiske hjælpemidler. Stik imod alle gode principper, både økonomiske, incitamentmæssige og ikke mindst kompetencemæssige, da enhver medarbejder der ønsker fagligudvikling må forventes at bibringe værdi til sit arbejde, gennem den nye viden vedkommende tilegner sig.
Det kan undre at offentlige arbejdsgivere, der som alle andre er presset økonomisk, ikke kan se muligehederne i at medarbejderne selv bidrager økonomisk til deres efter uddannelse.