Del : SMS
Berlingske Business

Resultater gennem samarbejde

17BUSCharlotte-Mark.jpg
Microsoft-direktør Charlotte Mark er udpeget til formand for Wonderful Copenhagen. Foto: Matle Kristiansen

Den nye formand for Meetingplace Wonderful Copenhagen vil bl.a. fokusere på at styrke samarbejdet med vidensklynger, foreninger og universiteter for fortsat at kunne tiltrække internationale kongresser og møder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad er dit mål som formand for Meetingplace Wonderful Copenhagen?

Møder og kongresser er en væsentlig vækstmotor for København og Danmark. De genererer betydelig omsætning og skaber danske arbejdspladser. Samtidig er de internationale kongresser og møder et udstillingsvindue, hvor danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner inviterer verden indenfor og viser vores stærke kompetencer. Det skaber grobund for forskningssamarbejde, talentudveksling og eksport. Mit mål er, at vi i Meetingplace yderligere styrker Københavns position som international kongres- og mødeby og bruger dette som et aktiv til at skabe forretningsresultater i bred forstand.

Hvad vil du helt konkret gøre for at nå det mål?

Vi skal i Meetingplace bygge videre på det stærke fundament, som er skabt af de godt 100 private medlemsvirksomheder, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og andre offentlige aktører, som arbejder tæt sammen for at skabe værdi for København som by. Vi skal styrke samarbejdet med vidensklynger, foreninger og universiteter for at sikre interesserede værter med henblik på tiltrækning af de internationale kongresser og møder. Endelig skal vi sikre, at det produkt og de oplevelser, som tilbydes, også i fremtiden er konkurrencedygtigt og nyskabende i forhold til andre markeder.

Hvor stærkt står København som møde- og kongres by lige nu – internationalt set?

København er allerede anerkendt som international møde- og kongresby og har meget at byde på. Stærke vidensklynger, som på mange måder sætter standarden og kan inspirere til nye løsninger, et godt udbud af højkvalitets kongres-, møde- og hotelfaciliteter, dygtige mødeplanlæggere, en let tilgængelig lufthavn og en god infrastruktur. Og så er København en kompakt og overskuelig by, som har det hele lige fra restauranter i topklasse til hyggelige cafeér, kultur, shopping og andre oplevelser.

Hvordan er det gået for Meetingplace i 2014?

Alene i 2014 har Meetingplace vundet værtskaber for 72 kongresser, fire sportsbegivenheder, og flere end 100 firmamøder, der i de kommende år forventes at generere en turismerelateret omsætning til København på mere end en milliard kroner.

Hvordan kan du bruge din stilling som direktør i Microsoft – i Meetingplace Wonderful Copenhagen?

Som administrerende direktør i Microsoft Development Center Copenhagen har jeg arbejdet meget med, hvordan vi sikrer, at Danmark er på landkortet og har en stærk position for tiltrækning af talent og investeringer, og arbejdet med Meetingplace ligger i god forlængelse heraf.

Hvordan kan man gøre København mere attraktiv som møde- og kongresby?

Ved at holde kunden i fokus og sikre, at vi i alle led fra den initielle kontakt og ankomst, til professionelle og fritidsoplevelser gennem besøget, leverer det bedste, København kan tilbyde. Det kræver, at kongrescentre, mødeplanlæggere, hoteller, og hele serviceindustrien tænker København lige så meget som egen virksomhed og lægger kræfter i hele tiden at udvikle og forbedre kundeoplevelsen.

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig, i din karriere?

At ambitionen og viljen til at få noget til at ske er helt afgørende, og at resultaterne nås gennem samarbejde. Det er Meetingplace et godt eksempel på. Som udtrykt i det kendte ordsprog: If you want to go fast, go alone. If you want to go far, go together.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere