20. juni 2010, 13:26

Annoncen viser en halvnøgen dominatrix i rødt læder og sorte støvler, der bider i en læderpisk, mens overskriften lyder ’pisk dine udgifter på ret køl’. Den reklame er at finde i magasinet Financial Management, og er ifølge professor Hanne Nørreklit fra Erhvervsøkonomisk Institut ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, blot ét af mange eksempler på, hvordan regnskabs- og økonomistyringsfolk indgår i sammenhænge, hvor de er sluppet fri af den hæmmende kedsommelighed, faget historisk set har været kædet sammen med. 

Læs også: Sexet tøj er ok på jobbet

Sammen med kolleger i UK og Sverige har hun netop offentliggjort undersøgelsen ”The Image of accountants: from bean counters to extreme accountants” – en undersøgelse af, hvordan fagets image har forandret sig siden 1980’erne og frem til i dag. Genstand for undersøgelsen har været, hvordan reklamer i Financial Management henvender sig til folk inden for faget.

Konklusionen er meget klar, at mens man før i tiden hædrede den ansvarlige og rationelle økonomichef, er det i dag den hedonistiske, selviscenesættende og ekstreme figur, som dominerer og fremhæves.

Læs også: Derfor er Lego's image bedst

Det vil måske glæde mange økonomichefer at høre, at de kan børste det tidligere støvede image af sig. Men omkostningen kan være, at fagets troværdighed lider et alvorligt knæk, fortæller Hanne Nørreklit.

”Set i lyset af finanskrisen og de mange skandaler, der til stadighed dukker op omkring uforsvarlig regnskabsføring og manglende økonomisk kontrol, er det påfaldende, at regnskabs- og økonomifunktionens image er blevet så ekstrem,” siger hun.

Bekymringen går på, at virksomhederne kan få svært ved at bero på økonomi- og regnskabschefen og den bremse, funktionen traditionelt har i form af at stille kritiske spørgsmål til mål og midler. Men ikke mindst finanskrisen har gjort det klart, at det er afgørende for virksomhederne at have en sådan kritisk røst med ved det bord, hvor beslutninger bliver truffet.

”Specielt på Island, men også i Danmark og andre lande, havde økonomernes manglende evne til insisterende at stille spørgsmål fatale konsekvenser. Tænk bare på islandske Kaupthing Bank eller IT Factory,” siger professoren.