UGENS DILEMMA: En af dine ansatte har tendens til at bære rundt på en dårlig lugt af sved, som generer kollegerne og måske kan virke frastødende på virksomhedens kunder. Hvordan håndterer du den dårlige kropslugt?
11. august 2010, 07:00
Du er teamchef for 10 medarbejdere i en konsulentvirksomhed, der lever af at rådgive virksomheder om optimering af deres forretningsmodeller. Der kommer mange kunder i huset, ligesom medarbejderne tit er ude til møder med kunder og på opgaver hos virksomheder.
For tre måneder siden ansatte du en ny konsulent, Kasper, som er dygtig og god til at pleje sine kunder. En dag kommer en af dine andre medarbejdere, som sidder på kontor med Kasper, og fortæller dig, at Kasper ofte lugter grimt af sved.
Du har selv tidligere lagt mærke til svedlugten, men tænkte, at det bare var et enkeltstående tilfælde, og at det jo kan ske for enhver. På den anden side har du ikke lyst til at have en repræsentant for virksomheden, som kunderne opfatter som usoigneret. Du er desuden bange for, at Kaspers kolleger vil lægge afstand til ham.
Kilde: Lederne / www.lederne.dk































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten