Berlingske Business

Original og anderledes

Artiklen fortsætter under annoncen

Unboss skal have seks stjerner. Det er en af de bedste danske ledelsesbøger, der er skrevet i år. Der er en rød tråd fra Gary Hamel til Lars Kolind og Jacob Bøtters bog. Men der er også tråde til Frederick Taylors Scientific Management, som er blevet lagt for had gennem mange år, men har fået pustet nyt liv efter lean bølgen skyllede over konsulentfirmaerne, produktionsvirksomhederne og hospitalerne. Med blandede resultater.

Men når rosen har lagt sig til de to forfattere, er det også på sin plads at løfte en pegefinger. Den er alt for positiv over for den verden, vi befinder os i. Der mangler kritik af al den åbenhed og alle de spændende tanker, der ligger i at arbejde i projekter på tværs, og at vi alle sammen kan bidrage. Det er en bog, som vil falde i god jord hos akademikere, forskere, konsulenter og andre, der arbejder med projekter. Og i en kultur hvor magtdistancen er lille, og vi tror på hinanden.

Sådan er virkeligheden desværre ikke. Her er Lars Kolind og Jacob Bøtter naive og bør mere tage udgangspunkt i, at vi stadig lever i en verden, hvor der er folk, der snyder og ikke ønsker at bidrage til fællesskabets bedste. Der er brug for mere skeptisk tilgang. Eller i hvert fald et par kapitler hvor de kritiske sider af at afskaffe bosserne i hjørnekontoret bliver lagt frem.

Oser af coolness

Nok kritik. Det er en lækker bog. Indbindingen oser langt væk af coolness, og det er en bog, som man bør læse for at blive en god chef eller en god medarbejder. Der er ikke mange litteraturhenvisninger i bogen. Den er skrevet ved, at 100 mennesker er gået sammen for at jamme med deres tanker, og det hele er skrevet sammen af den ferme bogskædder, Sune Aagaard. Det er originalt, og det er en anderledes tilgang til det at skrive bøger. Forfatterne har taget deres egen medicin. Dermed er det også dokumenteret, at den virker. I hvert fald i Danmark. Bidragyderne er ikke udenlandske. De fleste har danske navne, og dermed bliver bogprojektet tilsvarende afgrænset.

Det er et projekt, som bedst kan sammenlignes med Wikipedia, som har vist, at det kan lade sig gøre at arbejde sammen på tværs og opnå et stærkt resultat. Men ligesom Wikipedia foregår der noget bag kulissen, som man ikke kan se. Hvem er redaktørerne? Hvad er deres baggrund? Er de uafhængige? Etc. En af udfordringerne ved at bruge sociale medier – og internettet i det hele taget – er, at identitetstyveri og iscenesættelse kan betyde, at troværdigheden ikke altid er i top.

Men ligesom tidligere i historien er der brug for at tænke nyt med ledelse. Vores måde at lede og fordele arbejdet på har taget sit udgangspunkt i industrialiseringen, hvor der var skarpe opdelinger mellem fritid og arbejdstid. Det glider sammen, og primadonnaerne, der går på arbejde for at tjene et højere formål, kan ikke motiveres alene ved brug af penge. Der skal meget mere til. Og det er derfor, at der er generationskløfter mellem de yngre medarbejdere og de gamle chefer, der lever i fortiden.

Der er brug for at afskaffe de gammeldags chefer, der sidder i hjørnekontoret og ruger over hemmelighederne i virksomheder og holder medarbejderne i skak med regneark, kontrol og mistro. Det handler om at skabe værdi for kunderne, borgerne, medarbejderne og alle dem, som på en eller anden måde er tilknyttet din organisation.

For dem, der gerne vil gøre en forskel, er ”Unboss” en bog, der skal læses. Men ikke kun af den frelste skare, der arbejder med projekter. Dem, der befinder sig i et andet univers, vil – nej – skal læse den bog. Nu! BUnboss

Forfatter: Lars Kolind og Jacob Bøtter

Forlag: Jyllands-Postens Forlag

Sider: 316 sider

Pris: 300 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen