Komiteen for God Selskabsledelse overvejer nye anbefalinger, som skal fremme karriereudviklingen for kvindelige talenter i virksomhederne.
13. maj 2011, 10:49
Det siger Sten Scheibye, formand for Komiteen for God Selskabsledelse og bestyrelsesformand for Novo Nordisk, i et interview med Nyhedsbrev for Bestyrelser.
- Det er vigtigt med større diversitet i virksomhedernes bestyrelser, bl.a. flere kvinder. Virksomhederne bør arbejde målrettet for at skabe bedre vilkår for, at flere kvinder kommer til tops. Dermed vil der være flere kvinder, der på ligeværdige faglige kvalifikationer kan konkurrere med mændene, siger Sten Scheibye, som samtidig markerer sin modstand mod kvindekvoter:
Nej til kvindekvoter
- Det vil være overilet og negativt for virksomhederne at indføre kvindekvoter for de børsnoterede selskabers bestyrelser. Det er ikke hensigtsmæssigt - og ej heller til aktionærernes bedste, at der vælges kvinder til bestyrelsen blot fordi de er kvinder - og ikke på grund af deres faglige kvalifikationer, siger han.
Se kortlægningen Profilen for den nye CEO
Økonomisk Ugebrev har i tidligere kortlægninger påvist, at kun 3-4 procent af de nye CEO'er i de 1.000 største erhvervsvirksomheder de seneste år har været kvinder.
Det samme er tilfældet for øvrige direktionsmedlemmer. Undersøgelser har sat fingeren på mange årsager til, hvorfor kvindernes andel bliver mindre og mindre, jo tættere man kommer på toppen. Dermed har rekrutteringsgrundlaget også været spinkelt.
Læs hele interviewet med Sten Scheibye i Nyhedsbrev for Bestyrelser
Køb kompendium om god selskabsledelse i den finansielle sektor































































