Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ni ud af ti ledige får intet ud af CV

87 priocent af de ledige medlemmer af 3Fs a-kasse får ingen henvendelser fra arbejdsgivere som følge af, at de har et CV liggende på jobnet.dk.

Det viser en ny stor undersøgelse, som er gennemført af 10 lokale 3F-a-kasser blandt 1.235 ledige, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Siden 1. januar har ledige en gang om ugen skullet logge sig ind på jobnet.dk og opdatere deres CV. Ellers vil det i yderste konsekvens betyde, at man mister retten til dagpenge. Men der er langt mellem henvendelserne fra arbejdsgivere.

- Det ser ud til, at CV-banken ikke virker, når det gælder vores medlemmer. Kun 13 procent har nogensinde fået en henvendelse fra en arbejdsgiver. Og når de så endelig har fået en henvendelse, drejer det sig for knap halvdelens vedkommende om vikarjob, deltidsjob eller støttet beskæftigelse. Det betyder, at det reelt kun er 6-7 procent af vores ledige i undersøgelsen, der har oplevet at få en henvendelse via jobnet, om et ordinært fuldtidsjob, siger leder af 3Fs a-kasse Morten Kaspersen.

Spørgsmålet i undersøgelsen lød: Har dit CV på jobnet givet henvendelser fra virksomheder?

Ja, én gang: 8,9 %
Ja, flere gange: 4,1 %
Nej: 87 %

1.235 ledige medlemmer af 3F er blevet interviewet af deres a-kasse om effekterne af Jobnet og CV-banken og om deres øvrige jobsøgningsmønster.

Kilde: Nyhedsbrevet 3F

 




Markedet lige nu