Del : SMS
Berlingske Business

Nedsat hørelse hæmmer arbejdsindsatsen

Mette Rinddal
Mette Rinddal har høreapparat og fik derfor ikke det job hun søgte. Foto:

En omfattende undersøgelse foretaget blandt arbejdsaktive danskere med hørenedsættelse viser, at lidelsen hos medarbejderen fører til højere fysisk og psykisk belastning, hvis de ikke bruger høreapparat. Det koster også samfundet dyrt.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Kan du lige gentage det?«

800.000 danskere anslås at lide af nedsat hørelse i større eller mindre grad, og en stor del af denne gruppe er samtidig aktive på arbejdsmarkedet.

Det kan føre til uoverensstemmelser og misforståelser i løbet af arbejdsdagen, hvis altså medarbejderen ikke har et høreapparat.

Og det er langt fra alle, der har det, viser en undersøgelse foretaget af det europæiske analyseinstitut Anovum blandt ca. 1.300 danske respondenter med hørenedsættelse.

Heraf er det lidt over halvdelen af respondenterne, der ikke har høreapparat, viser undersøgelsen, som samtidig fastslår, at netop den gruppe har det hårdere på arbejdet, end gruppen af danske medarbejdere med høreapparat.

Således viser undersøgelsen, at personer, der har valgt høreapparatet fra, i større grad føler både fysisk og psykisk udmattelse ved endt arbejdsdag sammenlignet med personer med høreapparat.

54 procent af danskerne, der har valgt høreapparat fra, oplever fysisk udmattelse efter en endt dag på arbejdet, mens 34 procent i nogen eller høj grad belastes psykisk af at være hæmmet af dårlig hørelse.

Holger kristensen

Ifølge Rikke Schnack-Petersen, overlæge på Odense Universitetshospitals Audiologisk Klinik, afhænger nødvendigheden af et høreapparat af, hvilken type arbejde man er i. Men det kan i mange tilfælde være en belastning for den enkelte at høre dårligt på arbejdet.

»Generelt vil man bruge ekstra kræfter på at forsøge at følge med, hvis man har mange møder eller skal anstrenge sig ekstra for at høre i støjfyldte lokaler, eksempelvis hvis man arbejder i åbent kontorlandskab. Det er først og fremmest et problem, hvis der er flere, der taler sammen på samme tid, og hvis man arbejder i situationer, hvor man ikke altid kan mundaflæse,« siger hun.

Det kan have en stigmatiserende effekt på arbejdspladsen og påvirke arbejdsindsatsen hos medarbejderen, hvis han eller hun må kæmpe for at følge med.

»Man vil føle mere træthed efter at have kæmpet en hel dag og føle sig dårligt tilpas, hvis man føler, man hele tiden skal spørge flere gange, eller hvis man misforstår ting og fejlinformerer andre kollegaer. Hvis det opstår, kan man hurtigt komme til at føle sig mere presset.

Et høreapparat giver ikke normal hørelse, det er først og fremmest et hjælpemiddel. Men det hjælper, og derudover gør det også omgivelserne opmærksom på, at man har et høreproblem, og det gør, at folk tager større hensyn,« siger Rikke Schnack-Petersen.

 Produktion af høreapperater  Widex.

Hun forklarer, at det hos mange er et æstetisk eller kosmetisk fravalg af høreapparatet. Mange vil opleve det som en sygeliggørelse af deres helbred at skulle have høreapparat. Det samme viser undersøgelsen fra Anovum, hvor 32 procent af ikke-brugerne vælger det fra, da de føler, det vil være pinligt at gå med høreapparat. Og det er uheldigt.

Ifølge en rapport fra 2006 lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er der store samfundsomkostninger forbundet med nedsat hørelse på arbejdsmarkedet.

Det blev dengang anslået, at det koster godt 2,7 mia. kr. i tabt produktivitet på de danske arbejdspladser, når medarbejdernes arbejdsindsats bliver hæmmet og påvirket af ringe hørelse.

Dermed kan der være fortjenester at finde, hvis den pågældende medarbejder kan overtales til at få sig et høretjek. Spørgsmålet kan dog være ømtåleligt for både medarbejderen, kollegaerne og chefen.

Derfor skal man dog stadig, særligt som leder, kunne tage fat i problemet og være i stand til at snakke om det, som man gør i mange andre tilfælde, når der er udfordringer for den enkelte medarbejder på arbejdspladsen, mener rådgivningschef hos Djøf, Mette Knudsen.

»Man har en forpligtelse, navnlig som chef, til at tage fat i problemstillingen, da det er en misforstået hensynsfuldhed at undvige problemet. Den person, der har nedsat hørelse, tror måske, det fungerer fint. Men hvis der er ting, man ikke hører, ved man heller ikke, hvad det er, man går glip af. Der mener jeg, at man som leder har en forpligtelse til at fortælle den pågældende medarbejder, hvad det er man oplever, sådan at personen med problemet bliver klar over, at det påvirker arbejdet, så man kan afhjælpe problemet både i forhold til at tilpasse arbejdsvilkårene og i forhold til at få den nødvendige hjælp. Eksempelvis i form af et høreapparat,« siger Mette Knudsen, der fortæller, at det ikke er en problematik, der normalvis fylder i DJØFs medlemsrådgivning.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere