Retten til en parkeringsplads kan udløse konflikter i virksomheden. Hvordan ville du klare sagen, hvis du var chef?
3. marts 2010, 09:44
Kampen om en p-plads kan få sindene i kog. Det oplever mange virksomheder, hvor der kan være både prestige og praktiske hensyn at overveje, når der skal skaffes plads til medarbejdernes biler.
Retten til en p-plads er emnet for Ugens Dilemma fra Ledernes Hovedorganisation. Her handler det om, at antallet af parkeringsmuligheder for de ansatte reduceres, og det giver naturligvis ballade. Der er både praktiske forhold knyttet til arbejdet, private ønsker og bekvemmelighed at tage hensyn til.Hvad ville du gøre, hvis du var leder og skulle håndtere problemet? I Ugens Dilemma kan du selv ”lege chef” og overveje, hvad du ville gøre, hvis du stod med ansvaret.
Du kan deltage i afstemningen og deltage i debatten ved at skrive dine kommentarer herunder. I næste uge kan du, dels på Business.dk/karriere, dels onsdag på karrieresiderne i Berlingske Tidendes Business-sektion, læse, hvad andre mener om emnet.
Ugens Dilemma
Du er teamchef i et teleselskab, som råder over et antal parkeringspladser. Hidtil har det ikke givet nævneværdige problemer for de ansatte at finde en ledig p-plads.
Ledelsen har nu meldt ud, at antallet af parkeringspladser, som virksomheden råder over, bliver beskåret. Hvert team vil få rådighed over et antal pladser, som de selv skal finde ud af at fordele imellem sig. Dit team, som er på 11 medarbejdere og organiseret i tre grupper på henholdsvis tre, tre og fem medarbejdere, vil få rådighed over otte pladser i alt.
Du fordeler på forhånd de otte pladser mellem de tre team, sådan at tre medarbejdere skal dele to parkeringspladser, mens fem medarbejdere skal dele fire pladser.
De to af teamene finder uden problemer ud af at fordele pladserne imellem sig. Det sidste team, hvor tre medarbejdere skal dele to pladser, kan overhovedet ikke blive enig. Alle holder på deres ret til at få en parkeringsplads med argumenter som ” Jeg har mest brug for en p-plads, da jeg skal hente børn efter arbejdet”, eller ”Jeg vil have en p-plads, fordi jeg har den højeste anciennitet”. Stemningen i gruppen er på frysepunktet. En af dine medarbejdere har nu bedt dig hjælpe med at få løst konflikten.
Kilde: Ledernes Hovedorganisation































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten