11. oktober 2009, 07:15

En af mine bekendte, der ejer en mindre – men meget kendt – detailbutik nord for København, fortalte mig forleden, at han havde modtaget 200 ansøgninger til et job som ekspedient i butikken. Historier, hvor der er modtaget langt flere ansøgninger, har også været rapporteret i medierne.

For os, der har været i branchen i mange år, er det antal af ansøgninger ikke i sig selv så voldsomt. I 1994/95, hvor arbejdsløsheden var tre gange så høj som i dag, modtog vi til enkelte job, hvor kravet oven i købet var en kandidatgrad, omkring 800 ansøgninger, og til et antal ens stillinger modtog vi engang over 1.500 ansøgninger.

Det, der er så anderledes i dag, er, at hverken kandidater eller virksomheder har været vant til det antal i en årrække. Vi har således en kandidatmasse, der har været meget efterspurgt og har oplevet stor interesse om deres kandidatur. I en række år har det været vigtigt for de store kandidatdatabaseleverandører at få så mange interessante kandidater i basen som muligt, og kandidater har derfor oplevet, at de har kunnet ringe og få personlige råd omkring jobsøgning, udfærdigelse af CV og meget meget mere.

Omvendt har virksomhederne og den del af min branche, der arbejder med rekruttering, haft nogle år, hvor det har været udfordrende at komme i kontakt med kandidater. Nævneværdigt færre ansøgninger som konsekvens af færre annoncer, kritisk holdning til kontakt via databaserne (hvad er lønnen, har været et af de første spørgsmål, kandidater har spurgt, hvis de er blevet kontaktet via baserne) og svært for ukendte virksomheder eller virksomheder, der har haft imageudfordringer, at komme i kontakt med relevante kandidater.

Nogle af dem oplever ofte uopfordrede henvendelser og et markant anderledes antal potentielle muligheder, men også en udfordring med at styre hele logistikken i processerne og med at sikre sig, at de får de rigtige mennesker, der er ægte motiverede til jobbet og selv forholder sig objektivt til, om de passer ind i organisation og kultur. Det er der sikkert enkelt ansøgere, der ikke tænker så meget over; de skal have et job!

Markedet ændrer sig

Markedet har altså i nogle brancher og på nogle stillingsniveauer ændret sig en smule fra at være mere jobsøgers til – i visse, men bestemt ikke alle tilfælde – at være jobgivers. Det er der nogle, der har det godt med, og andre, der ikke har! Det, jeg tror er vigtigt, og som er min opfordring til begge parter – og til min egen branche og virksomhed – er at have forståelse for de lidt ændrede vilkår, der hersker i disse dage.

Som kandidat bør du have forståelse for, at der pludselig er mange om buddet, og tålmodighed med at processerne kan trække ud, at der ikke altid ringes tilbage med det samme, og at du ikke altid kan modtage den individuelle tidskrævende rådgivning, som du fik tidligere (forleden havde vi en kandidat, der ringede for at få yderligere oplysninger til en annonce. Hun ringede kl. 08 om morgenen, fik at vide, at hun ville blive ringet op, men ringede igen kl. 11 og undrede sig over, at hun endnu intet havde hørt!).

Tænk, før du ringer!

I øvrigt … mange kandidater ringer til virksomhederne, hvis virksomhederne giver den mulighed, men ofte har de intet at spørge om. Det er en dårlig idé; hvis du har relevante konkrete spørgsmål så ring, hvis ikke så lad være. Det er ikke sådan, at dem, der ringer, nødvendigvis står stærkere i virksomhedernes bevidsthed, men det er sikkert, at hvis de ikke har noget relevant at tilføje eller spørge om, så står de mindre stærkt i udvælgerens bevidsthed.

Mange ansøgere har lært, at de skal henvende sig til virksomhederne, når de får afslag for at få en forklaring, som de måske senere kan bruge. I dag, hvor virksomhederne måske får 100 ansøgninger eller mange flere og kun 10 inviteres til samtale, så er det meget ressourcekrævende at skulle svare 40-50 kandidater på, hvorfor det lige netop de ikke blev kaldt til samtale.

Hvis man har sendt en ansøgning, hvor man godt ved, at ens erfaringsbaggrund er i udkanten af kravene, så overvej om det er rigtigt at ringe – men er den »lige i skabet«, og man ikke inviteres, så ring endelig.

Omvendt, som virksomhed og som konsulentvirksomhed bør vi bibeholde en ordentlig og anstændig behandling af ansøgere og ikke være ligeglade eller sløsede blot fordi, at tiderne har ændret sig. For det første fordi, det er det rigtige og anstændige at gøre, og for det andet fordi vi kommer til at have behov for de kandidater, når tiderne vender. Vi ved ikke, hvornår jobmarkedet vokser igen, men vi kender den demografiske udvikling i Danmark, og den peger kun en vej, nemlig mod stadig stigende efterspørgsel på arbejdskraft.