Hvordan kommer tierne til at se ud? Set gennem Morten Albæks øjne bliver det næste årti ramt ligeså hårdt af fornuften som nullerne blev det af følsomheden. Vi danskere vil endelig stoppe med at pille i vores egen navle, siger debattøren og vicedirektøren i Vestas.
17. januar 2010, 12:00
Man kan angiveligt ikke spå om fremtiden. Morten Albæk har alligevel indvilget i at gøre et forsøg i et interview med Business Søndag. For hvem er bedre til at sætte ord på de kommende tiere end debattøren og filosoffen med de mange meninger, der nu gør karriere i en af Danmarks mest fremtidsorienterede virksomheder Vestas?
Morten Albæk mener, at danskernes kompetenceniveau hænger fast i en 80er-90er kontekst. Og den skal vi hurtigst muligt ud af.
”Det er som vi kollektivt her i Danmark bliver ved med at have en opfattelse af, at vi er the chosen ones. At vi er særligt innovative, fritænkende og kreative. Men jeg mener, at det er et fatamorgana. Mange nationaliteter har en langt større ærgerrighed end os.”
Hans forventning til det nye årti er soleklar. Det bliver de år, hvor vi lægger vores egen selvoptagethed og overfølsomhed væk og erstatter den med fornuft. Han kalder det en ny oplysningstid. I nullerne gik vi rundt og reproducerede hinandens falske selvbilleder. Men med lavkonjunkturen har vi ikke længere overskud til at vende os indad. Det er på tide at sige farvel til solkonge-syndromet.
”Nullerne var oplevelsesøkonomiens årti. Det handlede bare om at få eller give en sjov, hyggelig, ekstrem eller ekstravagant oplevelse. I tierne vil vi se ankomsten af en oplysningsøkonomi. Vi gider ikke længere bruges vores tid og liv på fordummende adrenalin kick generet af bungy jumps og gå på glødende kul. I stedet vil vi insistere på, at de oplevelser vi får tilbudt eller investerer i gør os klogere på vores omverden, vores profession eller os selv som mennesker.”
De fleste ledere har lært at være åbne og lyttende i nullerne–hvad er det nye de skal lære?
”Der er én primær ledelsesdyd, der har været overset i nullerne og det er ærlighed. Med det kommer transparens og konsekvens. Nullerne har været et årti, hvor følelserne har været i center. Det handlede om hvorvidt du følte dig dygtig og uundværlig. Ikke hvorvidt du faktisk var nogen af delene. Min egen indgangsvinkel til mig selv, andre mennesker og mine medarbejdere er, at vi alle er forbundet af vores uperfekthed. Hvis vi skal skabe noget ekstraordinært kræver det, at vi har en ekstrem skarp selverkendelse om vores egen dygtighed. En anden dyd, der er overset, er flid. Vi har skabt en forestilling om, at man kan blive ekstraordinær dygtig på en 37 en halv time arbejdsuge. Det kan du ikke.”
Hvad skal der til for, at vi som borgere tager klimaudfordringen 100 procent på os?
”Jeg tror på, at vi har at gøre med en udfordring, der for den store majoritet af borgere er følelsesmæssigt, men ikke rationelt anerkendt. Man bør få langt flere til at forholde sig til klimaudfordringen ved at repetere og debattere de faktuelle kendsgerninger. Mange kender dem ikke og hvis de kendte dem, ville de handle anderledes. Nu sidder mange i stedet med en diffus fornemmelse af, at noget skal gøres uden at vide, hvad der kan gøres, udover at huske at slukke lyset. Jeg tror på, at dannelses- og oplysningskampagner har en større indflydelse på folks adfærd end den mere følelsesladede kommunikation.”
Hvordan bliver den kommende generation fornuftisterne som medarbejdere?
”De vil afkræve dokumentation for den retning, du sætter for din virksomhed og organisation. Hvis jeg nu holdt en følelsesladet tale om nødvendigheden i at redde alle denne verdens underernærede børn og efterfølgende befalede dem at løbe til højre, ville de blive stående og spørge om, vi ikke først skulle undersøge alternativet før vi træffer den endelige beslutning. De er bærer af en rationalitet og fornuft, der vil komme til udtryk i en sund skepsis overfor følelsesladede skåltaler.”
Vil vi løse den gordiske knude, der er blevet bundet mellem arbejds- og privatliv?
”Ja, det vil vi forsøge på. Men det synes jeg, vi skal tage at stoppe med. For der eksisterer ikke noget sådant som en balance mellem arbejds- og privatliv. Der er bare den perfekte ubalance. Vi har bildt hinanden ind, at der eksisterer absolut ligestilling. Filosofisk set er det et fatamorgana, fordi der aldrig er to mennesker, der elsker hinanden nøjagtigt lige meget. Vi skal i stedet insistere på, at vi er lige meget værd som mennesker.”
Hvilke ideologier vil præge det næste årti?
”Jeg mener, at der er to ideologier, der skal fusioneres og som finanskrisen om noget har åbnet op for kan ske. Det er kapitalismen og humanismen. To ismer der historisk har været defineret som modpoler. Jeg kalder denne fusion for kapitalistisk humanisme. Det er helt bevidst, at jeg ikke siger humanistisk kapitalisme, fordi man skal tage afsæt i, at det man laver er rentabelt og afsætteligt. Hvis du omvendt udelukkende tænker på at skabe en bedre verden uden hensynstagen til den kommercielle tyngdelov, så vil det aldrig blive produceret.”
Læs hele interviewet med Morten Albæk i Business Søndag
Debat: Har Morten Albæk ret i at vi danskere har et falsk selvbillede af vores kreativitet og innovationskraft?
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten