Del : SMS
Berlingske Business

Morgendagens virksomheder vil fungere som internettet

jacobtheilgaard
Chefkonsulent Jacob Theilgaard bad de fremmødte Berlingske-talenter om at reflektere over deres respektive branchers ståsted fem år ude i fremtiden. Flere nævnte, at kunder og brugere vil blive inddraget i fremtidens strategiske beslutninger. Foto: Nils Meilvang

Bring anarkiet ind i virksomhederne. Det var et af budskaberne til Berlingskes Business’ Talent100-netværk, der blev introduceret til teorien om, at erhvervslivet kommer til at fungere lige så uforudsigeligt som internettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slip tøjlerne, lad det positive anarki herske og glem alt om en flerårig forretningsstrategi for virksomheden.

Det var budskabet til Berlingske Business’ Talent100-netværk, der var samlet i Dells hovedkvarter for at blive klogere på fremtidens ledelse og eksekvering af erhvervsstrategier.

Pointen blev serveret af Jacob Theilgaard, erhvervspsykolog og chefkonsulent i den store danske virksomhed for kompetenceudvikling Mannaz, og han skitserede, hvordan alting er blevet en spejling af den digitale verden, og at erhvervslivet ikke er undtaget fra den udvikling.

»Med internettets verdensindtog ser vi, hvordan information gives fri og bliver delt hurtigere og hurtigere. Det gør, at verden er blevet totalt uforudsigelig og er i konstant forandring. Derfor nytter det ingenting, at du som leder implementerer femårige forretningsstrategier, fordi du dybest set ikke ved, hvad morgendagen bringer,« siger Jacob Theilgaard.

Hvad skal vi så?

Til daglig rådgiver han en række topledere om ledelse, og det store budskab, han præsenterer for lederne igen og igen, og i dagens anledning også til Berlingske-talenterne, er, at de må slippe deres konventionelle opfattelse af ledelse af medarbejdere og af den traditionelle planlægning af strategi, økonomibudgetter og eksekvering.

»The CEO-rockstar is dead,« siger Jacob Theilgaard, som anker over, at dagens ledere i alt for høj grad har for vane at overkontrollere. Men ideen om, at organisationen er strukturfast og topstyret fra øverste leders hånd for enden af direktionsbordet, er helt forkert, forklarer han.

andersfogstrup

Hans tese går på, at mennesket i dag lever en dobbelt tilværelse – det virkelige liv og det digitale liv. Afsmitningen fra den digitale tidsalder skal ikke bare præge fritidsmennesket, men også det professionelle menneske.

Det, forudsiger han, vil afspejle sig i fremtidens måde at lede på. Den hierarkiske struktur skal brydes ned, og ind skal internettets anarkistiske anatomi – den skal integreres i organisationens DNA.

Ledere skal danse Gangnam Style

Derfor er det de bløde lederværdier, der skal kultiveres.

»Men på nye måder. Det er ligesom det nye nordiske køkken, hvor man har taget gamle råvarer og brugt dem anderledes – for eksempel ved at lave en blomkålspizza. En moderne leder skal kunne lytte og være lærende og nysgerrig på sine medarbejderes kompetencer. Det handler om at være netværksorienteret som på et socialt medie og skabe følgeskab omkring sig. Du skal mætte din organisation med viden. Det er viden, der skal trække organisationen, og den kommer fra dine medarbejdere,« siger Jacob Theilgaard.

risingstars

Helt konkret peger han på, at det handler om at skabe større transparens i virksomheden. Hvis en afdeling skal vedtage en ny salgsstrategi, bør alle interesserede medarbejdere inviteres med for at bidrage med input, også de som ikke er direkte involveret.

Det kan sammenlignes med crowdsourcing-fænomenet – ligesom på internettet besidder alle komponenter, altså medarbejdere, viden og er leveringsdygtige med information.

»Det handler om at gøre din organisation viral, lade alle tage del i organisationen og få ejerskabsfornemmelse. Det er det ledelsesmæssige svar på »Gangnam Style«,« siger han.

Det bryder med de gængse ledertraditioner. Som modsætning er internettet ikke- kontrolleret, men en græsrodsbevægelse og anarkistisk af natur. Derfor oplever han, at ledere har enormt svært ved at give slip og lade medarbejderne udfolde sige.

»Påvirkningen skal ikke komme fra toppen af organisationen, men begynde ude i hjørnerne af organisationen. Hvis en afdeling har fundet en måde at arbejde effektivt på, skal lederen ikke trække noget ned over hovedet på den og homogenisere i forhold til resten af organisationen, men lade den fortsætte det, den er god til,« siger han og peger på innovative virksomheder som Google og Facebook, der med succes har forstået at skabe særegne virksomhedskulturer, hvor medarbejderne sættes fri til at finde deres egne måder at arbejde på.

Drop strategien, tag chancerne

»Bestyrelsen ønsker, at ledelse og organisation eksekverer hurtigt på alle parametre og dermed sikrer øget konkurrenceevne og lønsomhed.«

Sådan lød det i forgårs i fondsbørsmeddelelsen fra Ole Andersen, da nyheden om Eivind Koldings fyring i Danske Bank blev offentliggjort. En nyhed, der sivede ind på de fremmødte talenters medbragte smartphones og tablets og dannede en profetisk ramme om Jacob Theilgaards oplæg.

»Har I lagt mærke til, hvor kort tid Eivind Kolding holdt,« spørger Jacob Theilgaard retorisk talenterne, hvilket bringer ham frem til sin pointe om netop strategi og eksekvering

Den traditionelle strategiske eksekvering er døende. Fra at formulere en strategi, der skal sættes handling bag og føres ud i livet, kan der gå lang tid.

Det er en ulempe, mener erhvervspsykologen. For på relativt kort tid kan markedet og forudsætningerne for din organisation allerede have ændret sig radikalt i morgen.

»Det handler derfor om at samle strategi og eksekvering i ét,« siger Jacob Theilgaard.

Det betyder, at man som leder og organisation må følge forandringen eller endda bidrage til den selv.

Det handler om at omstille sig på splitsekunder, tage chancer og turde fejle, siger han og giver et eksempel på en svensk virksomhed, som har haft succes med at vende tingene på hovedet.

»Tag den svenske virksomhed Memoto, der producerer kameraer, du kan sætte på tøjet, som filmer din færden live. Den har promoveret et produkt, som den ikke engang har produceret endnu, men folk syntes, at det lød enormt spændende og begyndte at bestille det på forhånd. Det er en helt anden type forretningsmodel, end vi traditionelt kender,« siger han om den svenske virksomhed, som har skaffet finansiering gennem Kickstarter og ventes at sælge 10.000 kameraer i år.

Andre eksempler, påpeger han, er store internationale virksomheder som Kodak og Blockbuster, der henholdsvis nægtede at gå ind på markedet for digitale kameraer og at købe Netflix, fordi det ikke var en del af deres strategier.

»Det er de nok kede af i dag,« som Jacob Theilgaard siger.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere