Berlingske Business
LIVE
12:12 Vestas i bunden af C20

Mor er den bedste – også når det gælder uddannelse

10BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg
Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. PR-foto

Når unge har brug for én at tale uddannelse og karriere med, vælger de meget ofte mor, viser undersøgelse.

Når unge i dag skal til at vælge uddannelse, er det meget ofte familien, der bruges som sparringspartner, og derfor ser vi også tit, at de unge vælger at følge i fars eller mors fodspor.

Er mor eller far jurist, læge eller håndværker, kan det meget vel være samme uddannelse, som sønnike vælger.

Det er ikke så usædvanligt, for mange unge bliver inspireret helt fra barnsben, hvor de har lyttet med, når forældrene har talt om deres arbejde og derigennem er der opstået en interesse.

Falder valget på den samme profes­sion, er fordelen selvfølgelig også, at der altid er hjælp at hente både under uddannelsesforløbet og senere hen i arbejdslivet.

174840026.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Flere kvinder på CFO-posten

At familien har en stor aktie i de unges valg af uddannelse, kommer derfor ikke bag på mig, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg læste en undersøgelse, som Lederne udarbejdede tidligere i år sammen med analyseinstituttet YouGov.

Undersøgelsen viser nemlig blandt andet, at når unge har brug for én at tale uddannelse og karriere med, vælger de meget ofte mor.

Ifølge undersøgelsen, som er baseret på svar fra 1.012 danskere i alderen 18 til 30 år, vil 54 procent af de unge tale med – eller har allerede talt med – deres mor, når det gælder valg af uddannelse. Fædrene kommer med 44 procent ind på en andenplads, mens henholdsvis 38 og 34 procent peger på venner og studievej­leder/lærere som de bedste at tale valg af uddannelse med.

10BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg

Mønstret er det samme, når de unge skal pege på, hvem de helst vil drøfte den fremtidige karriere med. 49 procent peger på deres mor, efterfulgt af far, kæreste/ægtefælle og venner.

Både når det gælder valg af uddannelse og karriereovervejelser, er der en klar tendens til, at de unge kvinder i markant højere grad end de unge mænd foretrækker at bruge deres mor som sparringspartner. Blandt mændene deler mor og far duksepladsen.

Undersøgelsens resultat er meget lig det, som jeg har oplevet, men jeg har faktisk aldrig tænkt nærmere over, at mor var førstevalg også på dette område.

Årsagen skal nok findes i, at mor – stadig – er den samlende person i mange danske familier, og derfor er det nok naturligt, at hun bliver inddraget som den første, når en så væsentlig ting som beslutning om uddannelse skal træffes.

US-POLITICS-TELECOM-TRUMP

Men jeg tror faktisk også, at der er andre personer, der gør sig gældende, når uddannelsen skal vælges, nemlig rollemodeller – og vel at mærke rollemodeller af begge køn. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange unge også bliver inspireret af rollemodeller blandt venner eller personer, de har læst eller hørt om.

Jeg havde den oplevelse, at min datter fik »sået et frø« i forbindelse med valg af uddannelse, da en veninde opfordrede min datter til at følge sit mål om at blive sygeplejerske. Og et andet ungt menneske i min omgangskreds blev inspireret til sit valg af uddannelse gennem sit fritidsjob i en stor frivillig organisation.

Inspirationen kan hentes mange steder fra, men som forældre er det selvfølgelig altid dejligt at vide, at vores sparring med vores børn kan være med til at gøre en forskel, hvis de ønsker at bruge os.

Er du forælder til en ung mand, skal du ikke blive overrasket over, at han ikke ønsker råd og vejledning, for undersøgelsen viser nemlig også, at flere unge mænd end kvinder slet ikke har haft behov for at tale med nogen om hverken uddannelse eller karriereovervejelser.

Måske er kvinder bare bedre til at turde at spørge om hjælp og til at søge rådgivning, og at mor (læs: kvinder) også er den foretrukne sparringspartner, det tager vi kun som en stor cadeau!

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

31BUS20170530-110720-4BM-14.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen