Fyringer og nedskæringer er blevet hverdag i mange virksomheder, og det stiller nye krav til mellemlederne, som mange ikke føler sig rustet til at klare.
13. maj 2009, 07:09
Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri oplever flertallet – 73 procent – af lederne, at deres virksomhed er i krise. Ikke desto mindre har næsten halvdelen af de ledere ingen eller kun begrænset erfaring med at være leder i krisetider. Hovedparten af lederne i undersøgelsen har mindre end ti års ledelseserfaring og har derfor ikke haft mulighed for at få erfaring med kriseledelse. Det stiller store krav til, at topledelsen ruster mellemlederne.






























































