Del : SMS
Berlingske Business

MBA-mesteren: I skal åbne jer mod verden

BM Indland
Rektor på businessskolen Insead, Dipak Jain fra Indien. Foto:

Hvad er formålet med at tage en MBA? At skabe noget og gøre verden til et bedre sted, siger rektoren for INSEAD, Dipak C. Jain.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man havde vel ventet, at rektoren for Europas førende business school fyldte lidt mere i rummet; men det behov har Dipak C. Jain ikke. Han er en lille, venlig mand, der smiler meget og taler med en stemme så lav, at man somme tider må læne sig ind over bordet for at høre ham. Til gengæld udtrykker han sig klart:

Europa må lære at åbne sig, vi må turde sætte nye ting i gang, og vores erhvervsledere skal huske, at formålet med deres arbejde er andet og mere end at tjene penge.

Det er måske heller ikke, hvad man havde ventet at høre fra den mand, som siden 2010 har ledet INSEAD, Europas mest prestigefyldte lederskole. Men hvad så med Jains kommentar til Occupy-bevægelsen?

»Det er ikke alt i livet, som kan måles på, hvor mange penge man tjener, og formålet med at tage en MBA bør i sidste ende være at gøre verden til et bedre sted. Her rejser Occupy-bevægelsen kravet om, at folk skal tænke ud over deres egen succes.«

Jain er inder, og han kom fra posten som chef for den næsten lige så prestigefyldte Kellogg School of Management i Chicago. Med INSEAD-jobbet skiftede han kontinent for anden gang i sit liv.

»Jeg tror på Europa; det er grunden til, at jeg tog dette job. Europa har en god innovationskultur. Men Europa kan ikke være Europa som i fortiden; I har behov for at åbne jer og for at få mere iværksætterånd,« siger Jain.

»Amerikanske skolebørn vokser op og tænker på, hvordan de kan skabe noget nyt; det er en del af landets DNA. Europa har ikke den samme ånd,« forklarer Jain, mens han fortæller om sine egne oplevelser med sine tre børn, da de gik i skole i USA.

Da Jains ældste datter gik i femte klasse, fik hendes klasse en stil for: Fortæl hvordan du vil bruge en million dollar. Hun besluttede sig for at bruge de fiktive penge til at åbne en etnisk restaurant og bad sin far om hjælp; han måtte jo vide noget om at drive forretning. Jain foreslog hende at snakke med nogle af sine venner om, hvad der skulle til for at drive en restaurant; hvad det ville kræve af plads og penge og tid. På den måde kom hun igennem en masse iværksætter-overvejelser, og det skete som et naturligt led i engelskundervisningen; ikke som et påklistret kursus i iværksætteri.

Senere fik hendes lillebror opgaven, og han var ikke så forretningsorienteret.

»Han ville bruge pengene på at rejse jorden rundt på første klasse. Jeg foreslog ham at prøve at finde ud af, hvordan man så gjorde det billigst muligt; skulle man for eksempel rejse østover eller vestover? Det ville han jo kunne få glæde af at vide, hvis han en dag skulle komme til at arbejde i rejsebranchen.«

Velfærd og innovation

Det er den ånd, Dipak Jain gerne så pustet ind i det europæiske uddannelsessystem.

»Man kan dele succeshistorier med de unge, og historier om fiaskoer. Når nogen prøver noget nyt, vil noget gå godt, og andet ikke, og ingen kan forudsige udfaldet perfekt. Men folk kan dele deres erfaringer. Det vil kunne skabe det kulturskifte, som vi har behov for blandt de unge, så vi kan give dem lejlighed til at udforske mulighederne som iværksætter. Uddannelsessystemet skal fremme oplevelsen af at skabe noget nyt.«

Åbn jer for verden

Er velfærdsstaterne et problem for iværksætterånden? Det er et synspunkt, man somme tider hører. Sultne katte fanger mus; mætte katte gider ikke. Men Dipak Jain rynker på næsen ad argumentet.

»Nej, nej,« siger han. Blidt.

»For mig er velfærdsstaten et plus. Den betyder, at der er ting, man ikke behøver at bekymre sig om. og så kan man være modigere. Nej, velfærdsstaten står ikke i vejen for iværksætterkulturen.«

INSEAD har i et tiår haft en campus i Singapore, hvorfra man også uddanner MBAer; også vestlige studerende tager hertil for at få et førstehåndsindtryk af den eneste verdensdel, som stadig har lande i kraftig vækst.

Hvad kunne vi lære af Singapore?

»I kunne lære at være åbne over for verden. Singapore har hentet de bedste talenter fra hele verden til byen, og de har inviteret top-universiteter, som tiltrækker andre talenter. Singapore handler om multikulturalisme!«

Og hvad handler Europa så om?

»Europa skal finde det, som gør jer unikke, og så blive konkurrencedygtig. Og det unikke ved Europa er kvalitet. I Europa går man meget op i, at ting har god kvalitet. Det er også her, de bedste universiteter i verden ligger – Oxford og Cambridge, eller de store italienske universiteter.

Og så har Europa sin historiske arv og sine naturværdier, som man bevarer. I Fontaine-bleau, hvor jeg bor, er der f.eks. en skov. Jeg tænker på, at i Kina var den måske blevet ryddet for at give plads til nye byggeprojekter.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere