Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Må vi så få arbejdsro?

UGENS DILEMMA: Forstyrrende henvendelser fra kolleger presser et af dine teams i administrationen, som ikke føler, at de kan nå deres opgaver. Freder du dem en dag om ugen, eller skal de blot hænge i så godt, de nu kan?

2 Kommentarer

Du er for få måneder siden blevet ansat som teamleder for fem medarbejdere i administrationen på en papirvarefabrik. De fem medarbejdere, som før den økonomiske krise var syv, tager sig af virksomhedens løn-og personaleadministration.

For at lære medarbejderne bedre at kende har du haft individuelle samtaler med dem. Det har gået igen i alle samtaler, at medarbejderne føler sig presset af mange opgaver og kolleger fra virksomheden, som ”lige kommer forbi”, hvis de har spørgsmål til deres ansættelsesforhold, lønseddel eller andet.

Medarbejderne vil gerne have mere arbejdsro, og foreslår at I lukker for personlige og telefoniske henvendelser en dag om ugen. En lignende ordning blev for et par år siden nedlagt af den nuværende direktion.

I tiden efter de individuelle samtaler tager medarbejdernes beklagelser over arbejdspresset til. Du indser, at du nok er nødt til at gøre noget.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Fokus på støjgener er vejen frem mod bedre vækst

Det er jo lidt sjovt at se forskelsbehandlingen der foregår i rigtig mange virksomheder.
I mange år efterhånden, har det været en fast regel ved oprettelse af kontorfaciliteter, at det store fælles kontorområde - uden skillevægge, er det helt rigtige sted at arbejde og derfor stadig opbygges uden at bare een ansvarlig, begynder at tænke over, hvorfor mon chefer næsten altid har deres eget kontor?
Utallige undersøgelser har ellers vist at støj fra andres samtaler eller blot telefonsamtaler, er direkte ødelæggende for koncentrationsevnen og effektiviteten.
I lille dannevang, bryster vi os tit af, at vi er foregangsM/K'er for nytænkning - hvorfor er der ingen ansvarlige der tager seriøse skridt til at udvikle nye og meget bedre kontorfaciliteter, for de for enhver virksomhed helt afgørende "folk på gulvet"?

Mvh Lars plbrake.dk

Effektivisere svarene på spørgsmålene til lønsedlen

Jeg syntes, det er et godt dilemma.

Som ny leder vil jeg se på, hvad medarbejderne har af spørgsmål til deres lønseddel.

Er det de samme spørgsmål, som dukker op igen og igen? Kan lønsedlen gøres mere overskuelig og forståelig.

Jeg ville også se på muligheden af at effektivisere svarene på spørgsmålene til lønsedlen.
Så første skridt må være, at bede medarbejderne notere spørgsmålene ned.

Når vi i afdelingen har dannet os et overblik over, hvilke spørgsmål, der går igen og hvilke der er unikke. Vil jeg sætte ind ved, at gøre kommunikationen på lønsedlen enklere og mere overskuelig.

Var det ikke en papirfabrik, hvor de fleste berørte medarbejdere ikke har adgang til computer, vil jeg åbne en blog eller en gruppe på Facebook / LinkedIn, hvor medarbejderne kunne stille de mest generelle spørgsmål. Her vil det være muligt at samle kollektivt op.




Markedet lige nu