En medarbejder, der iøvrigt beskrives som en af mine mest skattede medarbejdere, kommer for sent 2 gange. To.

Og der er ikke en eneste af de fem muligheder, der hedder "Jeg tager en kammeratlig samtale med min gode medarbejder, og checker om der er andre ting galt, eller om hun bare har ladet sit frivillige arbejde løbe af med hende. I så fald minder jeg hende lige om at det ikke kan gå i det lange løb."

Svarmulighederne handler alene om streng fordømmelse af medarbejderen, eller latterligt hippie-agtigt laden-stå-til. Det er jo ikke seriøst.

Det kan jo aldrig være Cecilies arbejdsgivers problem at hun bruger sin fritid i så stort omfang til mere arbejde, at hun ikke kan passe sit daglige job.

For at Cecilie kan leve og betale sine regninger, så skal hun jo have et arbejde og det har hun nu, men til gengæld har hun jo også frivilligt valgt at fylde sin fritid op med endnu mere arbejde.

Hun har en forpligtelse til at yde primær tid overfor sin arbejdsgiver, som betaler hende og sine sekundære tid overfor hobbyarbejdet.

Det er meget sympatisk at hun har ekstra jobbet, men hendes fokus skal være på den der betaler hende.

Fint med frilligt arbejde - men går det ud over jobbet hvor hun tjener sin løn, må hun vælge - jeg vil have, hvad jeg betaler hende for!