Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Må chefen være en humørbombe?

Latteren skal have frit løb og sjove indslag være en fast del af hverdagen for medarbejderne i det team, du er leder for. Det øger nemlig arbejdsglæden. Men andre ledere finder dig tilsyneladende for vittig til at være dygtig som leder. Hvad gør du?

2 Kommentarer

UGENS DILEMMA: Du er teamleder for 15 personer i en større virksomhed med over 200 medarbejdere. Du har været ansat i godt et år og er glad for dit arbejde. Du elsker et godt grin, både på jobbet og privat, og det er vigtigt for dig, at medarbejderne også synes, det er sjovt at gå på arbejde.

Hver mandag formiddag holder du et teammøde, hvor sidste punkt på dagsordnen altid er ”Ugens grin”, som eksempelvis kan være visning af en lille sjov video fra You Tube. Hvor andre team i huset typisk holder seminarer om faglige emner, gik dit seneste teamarrangement til Dyrehavsbakken, hvor I fik et fælles grin over Cirkusrevyen.

En af dine lederkolleger, Søren, fortæller dig nu, at mange i huset opfatter dit team som ”pjattet” og ”useriøst”, og der bliver sat spørgsmålstegn ved din og dit teams produktivitet. Du afviser kritikken, idet dit teams resultater fuldt ud lever op til de mål, der er fastsat. Men alligevel irriterer snakken dig.

Afstemning

Kilde: Lederne / www.lederne.dk

 

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Hvem udarbejder dog de emner der stemmes om?

Jeg ville klart gå til topledelsen og spørge om de havde et problem med brugen af humor som motivator.
Det vil nærmest være latterligt at søge væk! I den givne situation vil det være oplagt, at søge at påvirke til en ændring af vedtagne kotymer, fremfor at blive pigefornærmet.

Mvh Lars plbrake.dk

Ugens Dilemma er udarbejdet af....

Hej Lars

Mange tak for din kommentar.
Til din orienterig er det - som det også er anført i artiklen - Lederne, der er kilde til Ugens Dilemma.

Mange hilsener
Ulla Gunge Hansen,
journalist, Berlingske




Markedet lige nu