Det lyder så fint. Over 100 danske virksomheder har underskrevet et charter for at få flere kvinder i ledelse. Men der er stadig lang vej, før der er ligestilling for kvinder, der vil være ledere.
6. januar 2010, 07:55 – opdateret 6. januar 2010, 07:58
»Vi har en svag ligestillingsminister.«
Så kontant er Mette Verner i sin kritik af ligestillingsminister Inger Støjberg for hendes indsats i det nu toårige charter »Flere kvinder i ledelse«.
Mette Verner er forskningschef i økonomi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med emnet siden 2002. I 2005 arbejdede hun sammen med professor ved
Nationaløkonomisk institut ved Handelshøjskolen Nina Smith om rapporten »Guld værd for bundlinjen«, der var et samarbejde med Ligestillingsministeriet.
Det var en rapport, der viste, at virksomheder, som har kvinder i ledelsen, klarer sig signifikant bedre end deres mandsdominerede konkurrenter.
Der findes endnu ingen undersøgelse af, om det danske charter for at få flere kvinder i lederstillinger har virket. Men som forsker mener Mette Verner ikke, at charteret har haft en reel effekt.
»Min holdning er, at alle tiltag til at få flere kvinder i ledelse, er velkomne. Det viser, at man tager problemet seriøst. Men det batter ikke at fremstille charteret som en succes, bare fordi over hundrede virksomheder har tilsluttet sig i Danmark,« siger hun.
Hun mener, at flere virksomheder med charteret gerne vil markere, at de »gør noget«.
»Men i virkeligheden gør de det, der er politisk korrekt. Ude i virksomhederne sker der nemlig alt for lidt,« svarer hun.
Finanskrisens skyld
Problemet er ifølge hende, at der ikke findes reelle sanktionsmuligheder i charteret. Selv om virksomheder melder sig til charteret, behøver de ikke at leve op til kravet om at få flere kvinder i ledelse.
»Bliver man smidt ud her til efteråret, hvor de første virksomheder skal vise, om de har levet op til deres mål, så kan man bare sige, at det er finanskrisens skyld,« siger hun.
Derfor efterlyser Mette Verner, at charteret blev prioriteret rent politisk. Hun sammenligner ligestillingen med trafikproblemer.
»Hvis folk bliver dræbt bestemte steder i trafikken, sætter vi et skilt op, hvor der står, at man ikke må køre over 80 kilometer i timen. Men holdningsmæssigt er man ikke villig til at prioritere at lave tiltag, der ændrer på andelen af kvinder i ledelse. Derfor kommer charteret aldrig ud over rampen i sin nuværende form,« begrunder hun.
Ellers ryger de ud
Ligestillingsminister Inger Støjberg (V) er målløs over kritikken.
»Jeg kan slet ikke genkende den. Det er jo nu, at virksomhederne skal vise, om de har levet op til de mål, de har sat. Det gælder både de offentlige og de private virksomheder, og sker allerede fra slutningen af januar. Det er her, virksomhederne komme med en god forklaring, ellers ryger de ud af charteret igen, og det har jeg sagt lige fra starten. Der skal være konsekvenser, så derfor kan jeg ikke genkende kritikken,« siger hun.
Også Bolette Christensen, direktør DI, undrer sig over kritikken.
»Det er alt for tidligt at konkludere noget på charteret, da det har eksisteret i meget kort tid – og man har endnu ikke kunnet studere de første virksomheder, der meldte sig til charteret. I DI håber vi, at der over tid bliver forbedringer af charteret, så det her efter den første periode bliver skarpere. Jeg tror, at der vil komme et meget større fokus på mangfoldighed frem for kvinder i ledelse i charteret,« siger hun.






























































