23. oktober 2011, 13:43

Ind imellem bliver man overrasket, når man læser resultatet af en undersøgelse. Det må jeg bestemt sige, at jeg blev, da jeg i den netop udkomne 2011-udgave af Det Danske Ledelsesbarometer, foretaget af Lederne i samarbejde med Aarhus Universitet, kunne læse, at tre ud af fire ledere mener, at deres ”faglige kompetencer er en nødvendig forudsætning for, at de kan bestride deres lederjob”. To ud af fem mener sågar, at de faglige kompetencer er den ”vigtigste forudsætning” for at kunne bestride lederjobbet.

Når ledere tilkendegiver dette, så er det formentlig et udtryk for, at man som mellemleder i visse brancher anser den faglige kompetence som en nødvendighed for at kunne kommunikere fra ”maskinrummet” til topledelsen eller f.eks. i kundesammenhænge. Men det kan også være udtryk for, at mange ledere på et tidspunkt har været dygtige, faglige medarbejdere og derefter er avanceret til lederjob, og så kan det være svært at slippe fagligheden.

Mange fagligt orienterede ledere

At vi i Danmark stadig har mange faglige ledere, fremgår også af årets European Employee Index (EEI) fra Ennova. Her tilkendegiver hver tredje danske medarbejder, at de har en fagligt orienteret leder, dvs. en leder, der er stærk på de faglige kvalifikationer, men mindre stærk på de ledelsesmæssige kompetencer. EEI-undersøgelsen viser også, at uanset om medarbejderne kategoriserer deres leder som faglig, ledelsesorienteret eller balanceret, har det kun en lille betydning for arbejdsglæden. Men medarbejderne kræver, at både de ledelsesmæssige og de faglige kompetencer er over et vist niveau.

Nødvendigheden af at have faglige kompetencer er helt klart også afhængig af, hvilket ledelsesniveau man befinder sig på. Mellemledere vil nok give udtryk for at have et større behov for faglighed end topledere. Og dette afspejler sig også i hverdagen, hvor vi ofte ser, at topledere skifter job på tværs af brancher, men hvor mellemledere typisk har en lang karriere inden for samme branche.

Svært ved at slippe den kontrollerende rolle

Ser man på undersøgelsen ud fra en mere moderne tilgang til ledelse, kan man se en tendens til, at nogle ledere har svært ved at slippe rollen som den kontrollerende leder, hvilket i sidste ende kan være med til at sætte en stopper for medarbejderudvikling, for egen udvikling i lederjobbet og for faget ledelse, og det er skidt.

Der kan være mange gode grunde til resultatet af undersøgelsen, men alfa omega for god ledelse er, at vi kan bevæge os fra at lederen er den fagligt bedste til at lederen er den, der er bedst til at lede. Og det er vel også det, medarbejderne – og topledelsen – ønsker. Ledere, der er bedst til at lede, og som er gode til at motivere og som kan sætte retning, og som ikke er bange for at udøve ledelse på godt og ondt, men samtidig også ledere, som evner at sætte sig i medarbejdernes sted, kan lytte og bruge medarbejdernes kompetencer, så man sammen kan nå de fastsatte mål.

Personlighed og erfaring

Faget ledelse er en disciplin, der kan og skal læres, men som også skal udvikles og vedligeholdes. God ledelse afhænger af den enkelte leders personlighed og erfaring, krydret med tværfaglige discipliner, der gør, at man kan agere i forskellige sammenhænge, og det er ud fra det billede, at vores medarbejdere – og omgivelserne i det helt taget – vurderer, om man udøver god ledelse i praksis.

Jeg tror på, at medarbejdere i højere grad måler tilfredsheden med deres leder på, om de udøver god ledelse, end de fokuserer på, om lederen er god til at montere en teknisk installation eller til at gå i dybden med en sagsbehandling. Gode ledere og dermed også gode rollemodeller giver øget fokus på god ledelse i fremtiden.

At lede er det altoverskyggende

Ledelse er et fag, det skal der ikke herske tvivl om. Men det er ikke min holdning, at man for at kunne bestride et lederjob partout skal have en høj grad af anden faglighed tilknyttet. Jeg er enig for så vidt, at det altid er en fordel at kende noget til det faglige område, som man beskæftiger sig inden for, og at man som leder skal have den ledelseskompetence, der gør, at man har evnen til at tilegne sig ny faglig viden og indsigt i et andet fag, så man ikke risikerer at blive trukket rundt i manegen. Men har man sagt ja til et lederjob, så er det ledelse, der er det altoverskyggende fag, og det er som leder, man primært skal styrke sine kompetencer og udvikle sig.

Det kan ikke siges tilstrækkelig tit, at ledelse er et fag. Det er ikke altid et let fag, men et meget spændende fag, som skal forvaltes og udøves med omhu og omtanke. Man skal huske, at alle ledere hver eneste dag har afgørende indflydelse på andre menneskers liv og udvikling. Netop derfor kræver ledelsesfaget en konstant opmærksomhed og udvikling og skal have førsteprioritet, hvis man vil gøre en forskel.