9. juni 2010, 08:01 – opdateret 9. juni 2010, 08:28

Vi kender dem som frivillige i verdens brændpunkter, trænere af det lokale lilleputhold og fra genbrugsbutikken: Ildsjælene, som inderligt brænder for det, de gør.

Men faktisk findes de også overalt i erhvervslivet, og evner man som leder at hjælpe dem til at lade deres ild brænde for fuldt blus, vil de kunne blive særligt værdifulde medarbejdere for organisationen.

Det mener Tommy Krabbe Andersen, der til daglig arbejder med udsatte børn og unge, og som har gjort emnet »ildsjæle« til sit speciale som foredragsholder og nu også forfatter af »Ildsjælenes bog«. »For en ildsjæl handler livet om at give noget til nogen, at have en entusiasme og et kald i det, man gør. Er de tre ting til stede, har man tændt sin indre ildsjæl,« siger Tommy Krabbe Andersen, der mener, at det er en udbredt misforståelse, at ildsjæle kun er altruister, der arbejder ulønnet. Ildsjæle kan lige så godt blive tændt af deres job.

Brænder også for løn

»Det er rigtigt, at ildsjælen skal have noget igen for sin indsats. Det kan være glæden over at hjælpe hungersramte børn. Men det kan også være løn eller meningsfulde opgaver. Kan en leder hjælpe ansatte til at forme deres liv, så de kan leve det, som de vil som ildsjæle, vil de opnå ekstremt motiverede, engagerede og innovative med-arbejdere,« siger han.

Under arbejdet med bogen har han talt med en række danske ildsjæle inden for offentlige, private og humanitære organisationer og blandt andet derigennem skildret ildsjælens væsen. En erfaring, der går igen blandt mange, er, at de forveksles med primadonnaer.

»Når man inden for ledelse taler om folk, som har ildsjælenes træk, taler man meget om primadonnaer og specialister. Men en primadonna bruger orkesteret til at fremme sin egen performance, mens ildsjælen tænker: Hvordan kan min performance fremhæve de andre,« siger Tommy Krabbe Andersen.

Tænk i typer

Han inddeler ildsjæle i fire arketyper, som han opfordrer ledere til at tænke i rent strategisk for at få størst udbytte af dem. For eksempel er arketypen »ildsjælomanen« dygtig til at igangsætte nye projekter, men måske dårlig til deadlines, fordi han hele tiden vil sætte nye ideer i værk. 

Læs Også: Lad talentfulde ansatte søge væk i fred

»De kan være svære at styre, men er meget innovative. Den type skal måske have lov til at bevæge sig mellem forskellige grupper af medarbejdere for at sprede entusiasme og energi med nye projekter,« siger Tommy K. Andersen.

Får et kick af at hjælpe

En af netop den slags ildsjæle, som portrætteres i bogen, er IT-iværksætteren og Jubii-stifteren Martin Thorborg, der hele tiden har gang i otte-ti projekter. I dag brænder han særligt for sit website Amino – et sparringssted for iværksættere, hvor han selv giver gode råd. For ham er det et kald.

»Jeg kan enormt godt lide at hjælpe andre. De projekter, jeg går ind i, skal være sjove, have penge i sig, og gøre verden til et lidt bedre sted,« siger Martin Thorborg, der forventer, at Amino først kaster penge af sig om et par år.

Giv plads til ildsjælen

»Men det giver mig et kick. Min ambition er, at små virksomheder skal have de samme muligheder som de store. Før var der ikke noget sted for iværksættere at hente sparring. Måske på det lokale erhvervscenter eller kommunen. Men der får du ikke at vide, hvordan du holder modet oppe, hvis en kunde ikke betaler. Nu er der op mod 200.000 iværksættere på Amino. Inden for det seneste halve år er tre af de 14-årige blevet mangemillionærer og klarer sig mod internationale konkurrenter. Hvis jeg må være lidt selvglad, var det ikke sket uden mig,« siger Martin Thorborg.

Som virksomhedsejer er han helt enig i, at ledere bør værne om ildsjæle og hjælpe dem til at brænde frem for at fejllæse dem som primadonnaer. For de er guld værd.

Læs også: Drop vane tænkning om karrieren

»Jeg havde for eksempel en programmør, som blev væk i flere dage uden at give besked, og han fik opgaver, som han fandt så trivielle, at han ikke gad løs dem. Han ville blive fyret alle andre steder. Men havde man en svær opgave, var det ham, der havde de ekstreme talenter. Så har man et miljø, hvor man kan rumme dem, kan man få virkelig meget ud af dem,« siger Martin Thorborg.