Del : SMS
Berlingske Business

Kvinders karrierer må vige for det syge barn

barnsyg_business

Arbejdsliv. Mor passer det syge barn i højere grad end far, viser ny undersøgelse. Det har konsekvenser for kvindernes karrierer, mener flere interesseorganisationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hoster barnet og er sløjt mere end en enkelt dag, vælger 41 procent af danskerne at tage en sygedag fra jobbet. Og det er oftest kvinderne, som bliver derhjemme og passer barnet i forlængelse af barnets første sygedag. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch har lavet for Dansk Erhverv. I undersøgelsen svarer 25 procent, at moderen tog en sygedag sidste gang, barnet var syg mere end en dag, mens det kun var 16 procent af fædrene, der tog en sygedag.

Det kan have store konsekvenser for kvindernes karrierer, at de bruger deres egne sygedage på barnet, mener professor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet Anette Borchorst.

»I det store billede betyder det en del for karrieremulighederne og for at blive leder, når det hver gang er kvinderne, som bliver hjemme, når barnet er sygt, tager den lange barselsorlov og går tidligt hjem. Især i en tid hvor der er høj arbejdsløshed, påvirker det deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ofte passer syge børn,« siger Anette Borchorst, som er specialiseret i arbejdsmarkedets kønsopdeling og ligestilling.

Hun påpeger, at det både drejer sig om traditionelle kønsroller, og at arbejdsmarkedet er kønsopdelt.

»Kvinder arbejder primært inden for det offentlige, hvor der er større rum til at få fri, og mændene arbejder primært inden for det private, hvor retten til barnets anden sygedag ikke er udbredt,« siger Anette Borchorst, som ikke er tvivl om, at Danmarks lave andel af kvindelige ledere hænger sammen med, at kvinderne tager sygedage og de lange barselsorlove.

Hun opfordrer derfor både til flere politiske diskussioner af arbejdslov samt til diskussioner hjemme i den lille familie om børnenes sygedage.

»Hvis mænd og kvinder fordelte børnenes sygedage imellem sig, ville arbejdsgiverne også være nødt til at acceptere, at i en periode af livet får de fleste arbejdstagere børn – både mænd og kvinder. Dermed ville det også være mere acceptabelt at tale om, at mænd og kvinder bruger deres sygedage på syge børn.«

Sygedage spænder ben

Også direktør i interesseorganisationen Lederne, Vibeke Skytte, mener, at det er en barriere for kvindernes karrieremuligheder, hvis de gang på gang tager børnenes sygedage.

»Hvis man ønsker en lederkarriere, skal man være fremme i skoene. Man skal være til stede på arbejdet. Det kan være svært, hvis børns sygdom altid hænger på én,« siger Vibeke Skytte, som fortæller, at kvinderne er mindre attraktive, når lederstillingerne skal besættes, hvis de konsekvent tager barnets anden sygedag og tilsidesætter virksomhedernes behov.

»Hvis kvinderne altid tager »barn syg«, er mændene mere synlige og får derfor buddet først,« siger Vibeke Skytte, som fastslår, at man som kvindelig leder sagtens kan have børn og familie.

»Man skal bare ikke altid være den, det hænger på, for så er det op ad bakke, hvis man vil fremme karrieren og være leder,« siger Vibeke Skytte.

Hun råder derfor kvinderne til at tale med deres mænd om en mere ligelig fordeling af pasningen, når barnet er sygt, om at hente børn og om barselsorlov.

Samme opfordring kommer fra HR- og ledelseskonsulent i Dansk Erhverv Britt Bargfeldt.

»Noget kunne tyde på, at debatten om ligestilling og flere kvinder i ledelse ikke kun skal tages ved mødebordene i virksomhederne, men med fordel også kunne tages ved middagsbordet, så fordelingen af, hvem der tager barns første sygedag og eventuelle efterfølgende sygedage, kunne blive mere ligeligt fordelt,« siger Britt Bargfeldt og tilføjer:

»Ellers er det en noget ulige kamp, man som kvinde må tage, hvis man har ambitioner om et lederjob i arbejdslivet..«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere