På den måde kan kvinderne selv lukke løngabet på fem procent mellem mandlige og kvindelige DJØFere, mener Rikke Bygballe Møller, projektleder i TDC.
28. august 2009, 05:45 – opdateret 18. maj 2012, 15:20
Den reelle lønforskel mellem mandlige og kvindelige medlemmere af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) er fem procent, hvis man renser tallene for blandt andet ledelsesansvar og anciennitet på arbejdsmarkedet. Og det er ikke noget stort problem, som kvinderne ikke selv kan løse ved at blive bedre til at kræve deres ret under lønforhandlinger, mener Rikke Bygballe, projektleder i TDC og medlem af DJØF.
»Fem procent synes jeg ikke er alarmerende. Det er kvindernes eget ansvar, og vi må selv kunne få braget de fem procent igennem. Det handler om kultur, men det skal nok komme. Den generation af unge piger, jeg møder i S-togene, kan i hvert fald godt finde ud af at kræve ind,« siger hun.
Kvoter skaber tvivl
Rikke Bygballe Møller har arbejdet i TDC i tre år, er uddannet i Design, Kommunikation & Medier på IT-Universitetet. Det seneste halve år har hun arbejdet med et trivselsprojekt for 450 mennesker i TDCs egen driftafdeling.
Selvom hun arbejder på en mandsdomineret arbejdsplads i det private erhvervsliv, så er ligeløn ikke noget, hun går og tænker voldsomt meget over i hverdagen, ligesom hun nødigt vil have, at politikerne griber ind for at sikre ligeløn mellem mænd og kvinder ved lov.
»Jeg bliver enormt provokeret, når der skal laves puljer, og der skal flere kvinder ind i bestyrelser ved regulering. Sådan noget bryder jeg mig ikke om, for jeg vil ansættes på mine kompetencer, og jeg er bange for, at de bliver draget i tvivl, hvis der begynder at komme kvoter,« siger hun.
For pæne piger
Fra sin egen hverdag kan Rikke Bygballe Møller komme i tanker om helt andre steder at kigge hen, hvis løngabet skal lukkes. Det er kvinderne selv, som skal op på mærkerne, mener hun.
»Jeg tror, kvinder er dårligere til at forhandle løn, fordi vi ikke kan lide det. Det var det, jeg så på de lønforhandlingskurser, som jeg har deltaget i. Der var også andre kvinder, og vi vil gerne være pæne piger,« siger hun.
Mener du, at for mange kvinder ikke tør stille krav i en lønforhandlingssituation, fordi de gerne vil være pæne?
»Ja, det mener jeg, men det behøver ikke være ubehageligt. Hvis man er god til lønforhandling, så er det en proces, som kører over hele året, hvor man løbende sørger for at blive bevidst om sine resultater og gøre chefen opmærksom på dem. Og der burde vi kvinder have en fordel, for vi er gode til processer, og vi er gode til relationer,« siger hun.
Selv har hun bare ét enkelt råd til sine kvindelige kolleger på det private arbejdsmarked.
»Vi skal lade være med at gå rundt og tro, at vi får noget foræret, eller at vi blive straffet, hvis vi kræver mere i løn. Jeg vil råde alle til at tage et lønforhandlingskursus. Jeg har selv taget lønforhandlingskurser to gange, og det fik jeg meget ud af,« siger hun






























































