Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kvinder opgiver topposterne

Dansker kvinder er for tøvende over for at søge ledelsesudfordringer, mener LD-direktør Carsten Koch. Vurderingen bakkes op af en række af Danmarks største virksomheder.

Danske kvinder vil ikke ledelse nok og begrænser sig derfor fra at opnå de højeste poster i dansk erhvervsliv. Sådan lyder vurdering fra direktør i LD, Carsten Koch, der ofte må gå forgæves, når han forsøger at hyre egnede kvinder til topposter.

Carsten Koch er ikke alene med indtrykket af, at danske kvinder tøver, når de står over for de stejle trin på karrieretrappen.

Hos Grundfos har man netop vedtaget en politik for kvinder i ledelsen, der skal øge andelen af kvindelige ledere fra 15 procent i dag til 25 procent senest i 2015.

En anden mandsdominert danske virksomhed er Arla Foods, hvor man ikke finder én kvinde på direktionsniveau. Et resultat adm. direktør Peder Tuborgh ikke er tilfreds med:

Det er dog ikke alle, der mener, at man kan forklare de manglende kvinder på direktionsgangen med uvilje til ledelse:

»Jeg synes, det er rigtig givende med kvinder i bestyrelser, men jeg må bare erkende, at det er meget svært at finde de egnede kandidater, også selv om jeg bruger meget tid på at lede. Mit indtryk er, at alt for få kvinder har de nødvendige kompetencer. Kvinder har mange kompetencer, men de fravælger hardcore fag, der skal til, hvis man virkelig ønsker topledelse,« siger Carsten Koch.

I dag udgør kvinder kun omkring 10 procent af bestyrelsesposterne i de børsnoterede selskaber.

»Når jeg deltager i kurser og seminarer om tunge juridiske emner, fusionsregler eller om økonomiske emner, så må jeg bare konstaterer, at der deltager langt flere mænd end kvinder. Og man bliver altså ikke topchef, hvis man kun beskæftiger sig med HR og andre bløde fag. De fag er nødvendige og vigtige, men der skal mere til, hvis man ønsker en karriere på øverste niveau. Så mit budskab til kvinderne er, at de skal gøre meget mere for at opnå de nødvendige hardcore kompetencer. Og så skal kvinderne sælge sig på en seriøs og ihærdig måde gennem netværk og ansøgninger.«

Frygter arbejdstiden

»Som det er i dag, er der for mange kvinder, der ikke når de øverste ledelseslag, også hos os. Det har vi ikke råd til i længden. En barriere vi har identificeret er, at nogle kvinder ikke ser, at ledelse faktisk godt kan kombineres med fleksibilitet. De vælger ledelsen fra, fordi de frygter, at det er for vanskeligt at kombinere et ledelsejob med et familieliv,« siger Maria Pejter, senior director Talent Management A.P. Møller Mærsk.

Hun mener et af problemerne er, at unge kvinder har for få rollemodeller på øverst ledelesniveau, der kan fortælle, hvordan et ledelsesjob harmonerer med et familieliv.

»I dag har vi ud af vores 100 øverste ledere fire procent kvinder. Det tal skal op på ti procent inden 2014. For at nå dertil gør vi nu rollemodellerne mere synlig og vi arbejder på at skabe netværk for kvindelige ledere i organisationen. Vores budskab er, at et ledelsesjob i Mærsk ikke forhindrer et meningsfyldt privatliv.«

Kan ikke undværes

»Det handler simpelthen om at tale kvinderne ind på ledelsessporet, og overbevise dem om , at ledelse er sjovt og givende. For vi har ikke råd til kun at udnytte vores talentmasse 50 procent,« siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationschef i Grundfos.

Kvinder satser mindre

»Vi har valgt, at der fremover skal være mindst én kvindelige kandidat blandt slutkandidaterne, når vi udnævner nye til top-300 poster,« siger Peder Tuborgh, der dog erkender, at kvinder kan være tilbøjelige til at søge lederjobbet mindre end mænd.

»Jeg kan godt komme i tanke om eksempler, hvor kvinder har været mindre bevidste om deres karriere end mændene. Måske er det noget, der er baseret i vores kultur herhjemme. Men vi så det meget gerne anderledes, og derfor arbejder vi nu også på at skabe rammer, der gør det attraktivt for kvinder at vælge ledelsesvejen hos os.«

Accept af hjælp

»Jeg møder rigtig mange kvinder, der gerne vil ledelse og gerne vil topposterne. Men rammebetingelserne for at nå dertil er simpelthen for ringe for danske kvinder. Som jeg ser det, behøver vi en bredere accept af, at man køber sig til hjælp i hjemmet. At man køber sig til friheden, så man kan prioritere karrieren. Og så behøver vi flere positive rollemodeller, der fortæller om, at man godt kan kombinere en karriere med et famlieliv, Det er ikke enten/eller,« siger Pia Bach Henriksen, der som adm. direktør i Statoil Danmark har ansvaret for cirka 3.500 ansatte.

 




Markedet lige nu