Koncerndirektør i toppen af finansverdenen

45 år, tre børn, karrieremand, og en af de få kvinder i Danmark, som har sæde i direktionen i en stor dansk finanskoncern, nemlig Nykredit.

1 Kommentar

Gå efter job med bundlinjeansvar, sørg for at få en servicepakke omkring hjemmet på plads, og tag stilling til ansvarsfordelingen med ægtefællen, inden du får børn.

Sådan lyder koncerndirektør i Nykredit, Bente Overgaards bedste karriereråd til yngre kvinder, der gerne vil nå til tops.

»Stabsfunktioner som HR, kommunikation og administration, hvor kvinder typisk markerer sig på lederposter, fører ikke nær så ofte til de egentlige topstillinger. Sigter man efter at blive koncernchef eller en del af en koncerndirektion, så skal man være opmærksom på de fordele og kompetencer, der er forbundet ved at få en linjefunktion, hvor man har ansvar for bundlinjen,« siger hun.

Bente Overgaard håber, at de foreslåede nye regler for god selskabsledelse, som kræver uafhængige bestyrelsesmedlemmer, vil give plads til lidt udskiftning.

»Det kan give plads til mere mangfoldighed i bestyrelserne, hvilket igen kan smitte af på resten af toppen af dansk erhvervsliv,« siger hun.

»Virksomhederne bør af hensyn til bundlinjen – ikke af hensyn til kvinderne – arbejde på at få flere kvinder ind i toppen. Det sker bedst ved at opstille faste performancekrav. På den måde går man efter kompetencer, personlighed og ambitioner. »Strategisk synlighed« er et nøgleord for din karriereudvikling – derfor skal både virksomhed og den enkelte være opmærksom på, hvem og hvordan man er »strategisk synlig«.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Hvem siger mændene vil have sådan en kvinde?

Hvem siger at mænd overhovedet vil have børn med en kvinde der hellere vil karrieren end sin familie, mand og børn? Hun får da i stigende grad lov til at forblive single og så kan hun da få børnene kunstigt som enlig forsørger. Det er højeste mode blandt 35-årige karrierekvinder lige nu. Har i ikke set den statistik? Den vil blive udbygget kraftigt de kommende år.

Det er synd for børnene at de får deres mor tildelt af staten gennem sæddonationer fordi hun fra mændenes side i sin tid blev erklæret uegnet som mor



Markedet lige nu