Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kigger lederkollegaen dybt i flasken?

UGENS DILEMMA: Lugten af alkohol hænger omkring din lederkollega, og hun optræder ofte temmelig utjekket. Konfronterer du hende med mistanken om, at hun har et alkoholmisbrug, eller venter du og ser, om andre griber ind?

4 Kommentarer

Du er leder for 11 medarbejdere i en virksomhed, der administrerer boliger. I arbejder tæt sammen med to andre teams, herunder to teamchefer, Peter og Marianne.

Hver uge holder I tre teamchefer et ledermøde. For et par uger siden skulle Marianne fremlægge planen for et kommende projekt, som senere skulle fremlægges for den øverste ledelse. Marianne havde ikke fået lavet planen og undskyldte på mødet med, at hun havde haft for travlt og derfor ikke havde nået det.

Siden har du flere gange bemærket, at Mariannes arbejdsindsats har været ustabil. Du synes også, at hun er begyndt at lugte af alkohol, uden at du dog er sikker i din sag.
Du har netop overstået endnu et møde, hvor Marianne også deltog. Hun kom for sent og skulle under mødet på toilettet. Da hun kom tilbage igen, tyggede hun tyggegummi, og du havde en helt klar fornemmelse af, at Marianne var påvirket af alkohol.

Kilde: Lederne / www.lederne.dk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Alko- og narko kontrol på danske arbejdspladser

Med den høje danske timeløn kan arbejdsgivere med rimelighed forlange at ansatte er friske og klare i hovedet når de er på arbejde. Hvad folk gør i fritiden kan de jo selvom så længe de er alko- og narko fri på jobbet.

Tilfældige stikprøver vil være godt. Arbejdstilsynet kan f.eks. gøre det.

Det er godt for arbejdsgiveren at ansatte er friske og ikke mindst for en person der er kommet ud i tovene. En tidlig redningsindsats er godt for personen, familien og arbejdsgiveren.

Påvirkede ansatte er ikke effektive, kommer nemmere i en arbejdsulykke og skaber samarbejdsproblemer.

Du skal vise handlekraft som leder

Det er et godt tilfælde, hvor du som chef/leder skal vise handlekraft. Tag en snak med Marianne under 4 øjne og brug hjælp som indgangsvinkel. Hvis hun ikke vil erkende og modtage nogen form for hjælp, så kontakt HR. ledere er rollemodeller og det nytter ikke at der udøves "misforstået kollegialitet".

Hun har sin egen chef

At konfrontere en lederkollega med den mistanke, skal nok gøres i samarbejde med vedkommendes chef, ellers kan det jo vise sig at blive ganske ækelt.

Nødvendigt at handle

Det er jo altid ubehageligt, når der er alkoholproblemer, men man er nødt til at konfrontere vedkommende. Man gør hverken sig selv eller medarbejderen/lederkollegaen en tjeneste ved at liste uden om - tværtimod.

Inden mødet med min lederkollega vil jeg dog undersøge muligheden for støtte fra virksomheden i forhold til evt. afvænning, så der kan tilbydes konkret hjælp med det samme.




Markedet lige nu