Lise, du skulle læse den første kommentar, inden du ivrigt begynder at skrive om løst og fast. Hvis du stadig ikke forstår det, så er jeg bange for at det er dig som mangler indlevelsesevne. Og lige et tillægs spørgsmål til dig; hvor mange kroner tror du det koster Danmark når folk går ned med stress? Så tvivler jeg i øvrigt på at du egenhændigt kan konstatere noget som helst

På min tidligere arbejdsplads havde vi en firmakat, som i 10 år (indtil den som 15-årig døde af naturlige årsager) hyggede sig rundt om på arbejdsstedet. Den skabte en ro og hygge hvor den end kom frem, men i starten var der var en vis bekymring vedr. allergikeres velvære. I praksis var der dog aldrig problemer; hvis en ansat eller freelancer var allergisk, bad vedkommende om at katten ikke blev lukket ind på kontoret; vi fik aldrig nogen negative tilbagemeldinger om allergiproblemer.
Mht. stress og trivsel på arbejdspladsen, kan man selvfølgelig ikke undgå, at der er medarbejdere, der ikke kan lide dyr. Men spørgsmålet er, om det ikke er deres eget personlige problem, hvis alle andre har gavn af det (selvfølgeligt medmindre at det drejer sig om egentlige fobier...).
Hvis en arbejdsplads skal være klinisk fri for alle tiltag (traditionelle som utraditionelle, der skal øge trivslen pga. enkelte medarbejderes personlige aversioner kan det hurtigt blive et meget trist sted at være. For jeg fornemmer, at Jesper Jensen ikke alene har noget imod hunde (hvilket man godt kan forstå), men også underkender, at andre kan have gavn af samværet med dem. Jeg ved ikke, hvem der er mest egocentriker her?

Det er så nemt. Lad være med at søge arbejde i en virksomhed, hvor det er tilladt at have sin hund med. Men brokke sig over andres frie valg og forsøge at tvinge ens egne ideer og præferencer ned over deres hoveder, kan man jo altid gøre.