Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kan chefen være ven med medarbejderne?

Gavner det – eller er det direkte ødelæggende for arbejdsmiljøet, hvis chefen ses privat med en af de ansatte? Eller endda flere af de ansatte?

”Hey – vi ses senere til fodbold.”

Den slags farvelhilsner opstår ofte, hvis chefen også er ven med en ansat. Spørgsmålet i denne uges ”Ugens Dilemma” er, om det skader arbejdsmiljøet, når chefen også ses efter arbejdstid med en ansat.

Dilemmaet handler om, at en nyudnævnt chef også dyrker motion og går i byen med en af de ansatte. Problemet er, at den samme person bliver kritiseret af de andre kolleger fordi han ofte er syg.

Ledernes Hovedorganisation står bag det ledelsesmæssige problem, der går ud på at sætte sig i chefens sted. I Ugens Dilemma kan du overveje, hvad du ville gøre, hvis du var chef. Du kan deltage i afstemningen og deltage i debatten ved at skrive dine kommentarer i nedenstående boks. I næste uge kan du læse, hvad de andre læsere mener om emnet.

Ugens Dilemma
Du er ansat i en ung nethandelsvirksomhed, hvor gennemsnitsalderen blandt medarbejderne er 35 år. De fleste af virksomhedens 20 ansatte har været med fra starten for et par år siden. I har et godt sammenhold, og du ses privat med fem andre kolleger. I går i byen og dyrker motion sammen, tager på ferieture etc. og kender i det hele taget hinanden temmelig godt.

Virksomheden har nu vokset sig så stor, at der er brug for at dele jer op i to team. Du får tilbudt og takker ja til at blive teamchef for det ene og får blandt andet ledelsesansvar for de fem kolleger, du er private venner med.

En af dine medarbejdere og den, du kender bedst af dine kolleger/venner, Rasmus, er ofte syg. Du ved, at Rasmus har en del private problemer at slås med. Derfor har du hidtil givet ham lang snor. Rasmus´ kolleger er nu begyndt at tale om, at han ikke er til at regne med, fordi han aldrig er der.

 




Markedet lige nu