Del : SMS
Berlingske Business

Jagten på Kinas talenter

haldor_business
Haldor Topsøe deltog ved Denmark Days i Shanghai, hvor danske virksomheder og universiteter markedsførte sig over for studerende ved Fudan Universitet. Foto: Rasmus Daniel Taun Foto:

Internationale virksomheder bliver i stigende grad udfordret af deres kinesiske konkurrenter i kampen om kvalificeret arbejdskraft i Kina. Jagten på de bedste talenter vil blive intensiveret yderligere.

Artiklen fortsætter under annoncen

BEIJING: I årevis har udenlandske firmaer med stærke brands og højere lønninger kunnet tiltrække Kinas dygtigste og mest eftertragtede talenter. Statsejede og private kinesiske virksomheder måtte nøjes med det næstbedste, når headhunterne var færdige med at håndplukke til de multinationale selskaber. Stod valget mellem det internationale og det lokale, var de færreste kinesere i tvivl.

Sådan ser billedet ikke længere ud. I dag vælger flere og flere af Kinas bedst egnede at gøre karriere i en kinesisk virksomhed. En af dem er 33-årige Xiao Jun. Med en bachelor og masteruddannelse fra England i bagagen taler hun fejlfrit engelsk, og har de seneste år hoppet fra stilling til stilling blandt nogle af verdens største og mest prestigefulde internationale virksomheder. Senest Goldman Sachs og Mercedes. I dag arbejder hun som mellemleder for en nystartet kinesisk virksomhed, der laver eventplanlægning. Lønnen er højere, men det var ikke den vigtigste årsag til jobskiftet.

»Det handler om karrieremuligheder. Det ser flot ud på CVet at arbejde for Mercedes, men som kinesisk ansat er der meget få muligheder for at komme op gennem hierarkiet. Det er stort set umuligt at komme i topledelsen,« siger hun.

Flere vælger kinesiske firmaer

Ifølge en undersøgelse, lavet af den internationale analysevirksomhed CEB, ville 41 procent af Kinas bedst kvalificerede arbejdsstyrke i 2007 helst arbejde i en udenlandsk, multinational virksomhed mod ni procent i en kinesisk. I 2010 var andelen, der foretrak den vestlige arbejdsplads, på 44 procent, mens 28 procent nu helst ville arbejde i en kinesisk virksomhed.

»De sidste tre til fem år har vi set, hvordan flere vælger kinesiske firmaer. Når vi undersøger karrieremulighederne sammen med de bedste talenter, er lokale virksomheder som regel en del af udvælgelsen. Det var de ikke for ti år siden,« siger Jian Ma, partner i det internationale rekrutteringsfirma Heidrick&Struggles Beijing afdeling.

Udenlandske virksomheder er ikke længere alene om at kunne tilbyde attraktive karriereforløb, og mange af de bedste talenter vil hellere være der, hvor beslutningerne bliver taget.

»De kinesiske virksomheder er tættere på markedet. Her bliver man en del af virksomhedens overordnede beslutningsprocesser,« forklarer Jian Ma.

Også kulturforskelle er en vigtig faktor, vurderer Minggan Bao, vicepræsident for rekrutteringsfirmaet GoldElite

»Mange kinesiske talenter vender tilbage til kinesiske virksomheder, fordi de får mulighed for at spille spillet efter lokale vilkår. Det er nemmere, og kommunikationen er mindre problemfyldt,« siger han.

Mangel på kreativitet og lederegenskaber

Trods en gigantisk arbejdsstyrke har kvaliteter som lederevne, kreativitet og blik for god service længe været en mangelvare i Kina. Den konstante økonomiske vækst og voksende middelklasse har fået udenlandske såvel som lokale virksomheder til at investere enorme summer på det lovende marked. Resultatet har været mangel på kvalificeret arbejdskraft til at løfte de mange nye opgaver.

IT-giganten IBM er et af mange eksempler på en virksomhed, der med en ekspansiv Kina-strategi har været nødsaget til at tilpasse sig den begrænsede talentmasse. I juni annoncerede IBM åbningen af sin forretning nummer 50 i Kina. På 12 måneder har firmaet slået dørene op for nye kontorer i 20 byer. Men den ambitiøse vækstplan har gjort det svært at finde de rigtige ledere og mellemledere. I stil med sine konkurrenter investerer IBM store beløb i at udvikle egne talenter. For at sætte ekstra fart på processen i Kina opererer virksomheden nu med en periode på fem til syv år for at uddanne en topleder mod 10-15 år i vestlige lande.

Og hvor de internationale firmaer før kunne lokke med mere i løn, er det i dag ofte den anden vej rundt. Ifølge GoldElite er det ikke usædvanligt, at en lederkandidat bliver tilbudt det dobbelte i løn for et skifte til en kinesisk virksomhed.

»De udenlandske virksomheder har ikke længere et større lønbudget. Og når de ikke længere har det, hvorfor skulle de kinesiske talenter så ikke skifte?« spørger GoldElites vicepræsident, Minggan Bao.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere