Koncernchef i ISS, Jørgen Lindegaard har bemægtiget sig en af sine tidligere ansatte i SAS. Lars Sandahl Sørensen skifter direktørstillingen i SAS ud med en ny i ISS.
25. januar 2010, 10:19 – opdateret 25. januar 2010, 10:31
Koncernchef i ISS, Jørgen Lindegaard henter nu en tidligere betroet medarbejder fra sin tid i SAS med over i rengøringsvirksomheden, ISS.
Den 47årrige, Lars Sandahl Sørensen er netop udnævnt som ny kommerciel koncerndirektør i ISS. Han kommer fra en stilling som Senior Vice President og Chief Commercial Officer i SAS.
"Lars har alt det, vi kunne ønske os af vores nye kommercielle koncerndirektør, og mere til. Vi har oprettet denne nye stilling i koncernledelsen, fordi ISS med strategien ’the ISS Way’ har et betydeligt øget fokus på salget og den kommercielle agenda. ISS skal ganske enkelt op og være med blandt de bedste også hvad angår salg. Lars’ karriere har hele tiden fulgt et internationalt kommercielt spor, så ISS vil i høj grad kunne få glæde af hans erfaring og kompetencer som kommerciel koncerndirektør. Lars har desuden god erfaring med at operere i en meget stor og kompleks organisation, og han har en ualmindelig stærk international erfaring, så han vil føle sig hjemme hos ISS, der opererer i mere 50 lande over hele verden. Vi er virkelig glade for, at Lars sagde ja til jobbet som kommerciel koncerndirektør i ISS, og vi glæder os meget til at byde ham velkommen og begynde et spændende og udbytterigt samarbejde," siger koncernchef Jørgen Lindegaard.
Lars Sandahl har tidligere været administrerende direktør for SAS International, administrerende direktør for Visit Denmark og har desuden arbejdet for IKEA, DI og Udenrigsministeriet. Lars har studeret, arbejdet og siddet i bestyrelser i Skandinavien, Japan, USA, UK og Australien.
"Jeg gik ikke med planer om at skulle forlade SAS. Men i betragtning af den meget spændende udvikling, ISS er midt i, og de fremtidsmuligheder virksomheden har, stod det mig hurtigt klart, at jeg gerne ville med på holdet. Jeg ser meget frem til at tage de nye udfordringer op og sammen
med nye kollegaer bidrage til ISS koncernens succesfulde udvikling," siger Lars Sandahl Sørensen.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten