Når der er uenighed imellem direktør/bestyrelse og ejeren, i så vigtig en sag, som overlevelse, er det tilrådeligt at lytte til en 3.part. Alt må i spil her.
Skrevet af Bo Rasmussen, Onsdag den 1. september 2010, 15:43
Uenighed mellem den professionelle direktør og ejeren er et kendt fænomen.
Hvis vi betragter dilemmaet fra ejerens synspunkt frem for direktørens, så ser dilemmaet således ud.
Opkøb – ejeren skal fremtrylle kapital – efter en periode, hvor der godt kan have været røde tal på bundlinjen! Kan ejeren det?
Salg – ejeren mister sin identitet, som ejer af en virksomhed. Det andet problem kan virksomheden handles for en fornuftig pris.
Hvis jeg var ejer ville jeg også overveje om, bestyrelsens og direktørens kompetencer rækker til at gennemføre et opkøb/salg. Hvis de ikke matcher de forestående aktiviteter vil jeg tage aktion!
Bestyrelsen er enig med direktøren – hvorfor? Hvor professionel er bestyrelsen sammensat. Det syntes jeg er vigtigt for at vide, hvor godt et beslutningsgrundlag de har.
Jeg syntes direktøren bør afvente revisionens analyse og anbefaling.
Når der opstår en kløft mellem den professionelle direktør, bestyrelsen og ejeren forsvinder forudsætningen for et godt samarbejde. Uenighed er sundt nok, men udvikler uenigheden sig til mistillid til de øvriges evne til at træffe den rigtige beslutning er det tid til at gå hver til sidt!
Bodil Damkjær
Karriererådgiver www.jobmaker.dk
Skrevet af Karriererådgiver Bodil Damkjær www.jobmaker.dk , Onsdag den 1. september 2010, 09:48
I mine øjne så er den professionelle direktør ansat i firmaet for at gøre hvad han kan for at drive virksomheden fremad på bedst mulig vis. Det er i mine øjne ensbetydende med at man som direktør skal stå ved sine holdninger, og hvis man ikke enig med ejeren om strategien, så er det i mine øjne ens forbandede pligt og gøre dette forhold klart for ejeren. I sidste ende er det ejeren, der har ansvaret for beslutningen, og hvis man ikke kan stå inde for den beslutning, der træffes, så kan man vælge og begynde og lede efter en anden stilling andetsteds. Har man stået inde for hvad man mener, og gjort hvad man kan for at overbevise ejeren om at man har ret, så kan man om ikke andet se sig selv i spejlet med oprejst pande.
I ovennævnte situation ville jeg derfor vælge og alliere mig med bestyrrelsen, og så sammen med dem tage emnet om med ejeren.
Skrevet af Christian Sørensen, Onsdag den 1. september 2010, 15:24
Kommentarer
PÅ KOLLISIONSKURS!
Når der er uenighed imellem direktør/bestyrelse og ejeren, i så vigtig en sag, som overlevelse, er det tilrådeligt at lytte til en 3.part. Alt må i spil her.
Opkøb eller salg
Uenighed mellem den professionelle direktør og ejeren er et kendt fænomen.
Hvis vi betragter dilemmaet fra ejerens synspunkt frem for direktørens, så ser dilemmaet således ud.
Opkøb – ejeren skal fremtrylle kapital – efter en periode, hvor der godt kan have været røde tal på bundlinjen! Kan ejeren det?
Salg – ejeren mister sin identitet, som ejer af en virksomhed. Det andet problem kan virksomheden handles for en fornuftig pris.
Hvis jeg var ejer ville jeg også overveje om, bestyrelsens og direktørens kompetencer rækker til at gennemføre et opkøb/salg. Hvis de ikke matcher de forestående aktiviteter vil jeg tage aktion!
Bestyrelsen er enig med direktøren – hvorfor? Hvor professionel er bestyrelsen sammensat. Det syntes jeg er vigtigt for at vide, hvor godt et beslutningsgrundlag de har.
Jeg syntes direktøren bør afvente revisionens analyse og anbefaling.
Når der opstår en kløft mellem den professionelle direktør, bestyrelsen og ejeren forsvinder forudsætningen for et godt samarbejde. Uenighed er sundt nok, men udvikler uenigheden sig til mistillid til de øvriges evne til at træffe den rigtige beslutning er det tid til at gå hver til sidt!
Bodil Damkjær
Karriererådgiver
www.jobmaker.dk
Man skal gøre det man er ansat til
I mine øjne så er den professionelle direktør ansat i firmaet for at gøre hvad han kan for at drive virksomheden fremad på bedst mulig vis. Det er i mine øjne ensbetydende med at man som direktør skal stå ved sine holdninger, og hvis man ikke enig med ejeren om strategien, så er det i mine øjne ens forbandede pligt og gøre dette forhold klart for ejeren. I sidste ende er det ejeren, der har ansvaret for beslutningen, og hvis man ikke kan stå inde for den beslutning, der træffes, så kan man vælge og begynde og lede efter en anden stilling andetsteds. Har man stået inde for hvad man mener, og gjort hvad man kan for at overbevise ejeren om at man har ret, så kan man om ikke andet se sig selv i spejlet med oprejst pande.
I ovennævnte situation ville jeg derfor vælge og alliere mig med bestyrrelsen, og så sammen med dem tage emnet om med ejeren.