Hvordan kan det være, at der kun er fokus på mænd der udøver sexchikane og ikke også kvinder, der udøver sexchikane. Det forekommer jo faktisk i stigende grad og uden at have tal der underbygger det, vil jeg påstå, at forholdet nok er ved at nærme sig de 50/40. Hvor er ligestillingen henne når det drejer sig om mænd i de danske medier?

@T Larsen: det er da en rimelig unuanceret holding at lægge for dagen. Selvfølgelig kan man være for nærtagende, men når det kommer til sexchikane, så er det den krænkedes grænser som er retningsgivende for hvornår det er chikane.
Jeg har på en arbejdsplads oplevet en meget fri tone, som en af mine noget yngrere kollegaer fandt for nærgående. Efter en kort snak med kollegaerne skruede de væsentligt ned for deres morsomheder i hendes nærhed - no hard feelings, og i gensidig respekt for hinanden. Ofte er det blot et spørgsmål om at sige fra, klart og utvetydigt, når nogen træder en for nær.

Hvis det er direkte fysisk kontakt ville jeg foerst gaa til chefen for at fortaelle det, men dernaest ville jeg selv tage en snak med kollegaen. der er jo hendt foer at saadan en mand kan gaa hen og blive lidt ondskabsfuld af at blive 'afvist' og det kan vaere farligere.

Hvis Eva mener at blondinevittigheder er sexchikane, kan hun enten affinde sig med dem eller finde sig et nyt job. Man kan ikke have folk ansat der ikke kan tåle en smule bramfrihed - i hvert fald ikke hvis målet er at drive en effektiv virksomhed. Dog: ligger der mere i Eva's henvendelse end hendes ubehag ved Kenneth, f.eks. konkret kramseri el.lign., skal hun naturligvis tages alvorligt og Kenenth inddrages.

Hvis Eva mener at blondinevittigheder er sexchikane, kan hun enten affinde sig med dem eller finde sig et nyt job. Man kan ikke have folk ansat der ikke kan tåle en smule bramfrihed - i hvert fald ikke hvis målet er at drive en effektiv virksomhed. Dog: ligger der mere i Eva's henvendelse end hendes ubehag ved Kenneth, f.eks. konkret kramseri el.lign., skal hun naturligvis tages alvorligt og Kenenth inddrages.

Og forøvrigt er fænomenet sexcikane, ved at være et misbrugt og udvandet begred. Ind i mellem virker det som om kvinder (mis)bruger det får, at få afledt opmærksomheden fra noget andet. Lidt ligesom når indvandreren råber racist, hvis intet andet virker.
Problemmet er så bare, at berøringsangsten sætter ind og alle bakker ud, så den forsmåede/kælede kan gå videre og vigte sig.
Overfølsomheden har bredt sig i en grad, at man snart ikke kan slå en skid på åben mark, før der en eller anden, som føler sig cikaneret.

Jeg ville da tage en snak med Kenneth. Han lyder som den der "friske fyr" der har lidt svært ved at stikke fingeren i jorden, men som i bund og grund ikke mener noget ondt med det. Måske er skal han bare have en lille snak om, hvad der er normalen på en arbejdsplads, så han kan lære at gemme blondinevitserne m.m. til efter arbejdstid? At lave en direkte konfrontation mellem to medarbejderne kan give anledning til en længere og større konflikt med mindre man virkelig er god til at styre dialogen.
Med venlig hilsen, en som absolut ikke er leder...

Heldigvis opfatter mine kvindelige kolleger sexchikane som et personalegode. Til julefrokosten stillede jeg samme spørgsmål til alle kvinderne: "Trænger du ikke snart til en ny mand?" Den grinede de af allesammen :-)

Da der den seneste tid har været flere problemer hvor at kvinder anmelder mænd for sexchikane, bør vi nu tage konsekvensen. Adskil mænd og kvinder på jobmarkedet.

Enten får kvinder for lidt opmærksomhed eller også føler de sig krænket.