Del : SMS
Berlingske Business

Højere pensionsalder kræver nye regler for folkepension

Højere pensionsalder kræver nye regler for folkepension - 1
Med en marginalskat på et godt stykke over de 62 procent kan det næppe undre, hvis pensionister foretrækker stavgang frem for lønarbejde. Arkivfoto: Torben Christensen

Mange almindelige lønmodtagere klager over den tårnhøje danske marginalskat på 62 procent. Men mange pensionister betaler faktisk endnu mere – og også mere end 70 procent i skat, hvis de arbejder.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den danske folkepension bør laves helt om. De nuværende regler straffer således pensionister over 65 år, der arbejder særdeles hårdt rent økonomisk. Også selv om det er et mål at få folk til at arbejde mere og blive længere tid på arbejdsmarkedet. Den økonomiske gulerod ved at fortsætte på arbejdsmarkedet også efter man er fyldt 65 år er i dag uhyre lille, eftersom mange pensionister let kan komme til at betale mere end 70 procent i skat af den sidst tjente krone.

Det er økonom i Ældresagen, Jens Højgaard, som peger på nødvendigheden af at ændre på folkepensionen, når det fra nytår bliver en ret for alle, at de kan fortsætte på arbejdsmarkedet, til de fylder 70 år.

»De nuværende regler for den danske folkepension er ikke indrettet til, at folk skal arbejde længe. Man straffes således hårdt, hvis man har indkomst fra arbejde som pensionist,« siger Jens Højgaard.

Allerede i dag betaler tusindvis af danske pensionister med forholdsvis almindelige indkomster mellem 250.000 og 350.000 kroner 70 procent og i visse tilfælde helt op til 76 procent i marginalskat af indkomsten.

Det vil sige, at de i værste fald kun kan beholde 24 kroner af hver 100 kroner, de får i pension eller tjener hjem ved arbejde.

Dermed beskattes mange pensionister helt ekstremt hårdt i forhold til erhvervsaktive lønmodtagere, som højst kan komme til at betale omkring 62 procent i marginalskat, når bruttoskatten regnes med, og der også betales topskat. Det vil sige, at man i realiteten fratager mange ældre et økonomisk incitament til både at arbejde og spare op – selv om især ønsket om at få flere til at arbejde længere er et af de vigtigste politiske emner i disse år.

Ingen pension til Mærsk
Økonom Jens Højgaard siger, at især pensionister, som har indtægter fra erhvervsarbejde, eller som modtager boligydelse, rammes hårdest af de tårnhøje marginalskatter.

De får nemlig aftrappet både deres boligydelse, folkepensionens indkomstafhængige del og også selve folkepensionens grundbeløb, hvis der er tale om indtægter fra erhvervsarbejde. Boligydelsen begynder at blive trappet af allerede ved helt små indkomster ud over folkepensionen og falder helt væk, hvis man som pensionist har indtægter på 225.000 kroner.

Aftrapning
Den indkomstafhængige del af folkepensionen trappes også af ved indtægter fra 55.700 kroner og fortsætter op til 255.100 kroner, hvor folkepensionen forsvinder helt. Det er alle former for indkomster også fra private pensioner, SP-ydelser, ATP med videre, der tæller med her.

Folkepensionens grundbeløb begynder at blive aftrappet, hvis man har indkomst fra arbejde på mere end 252.400 kroner. Det er 30 procent af al indkomst over denne grænse, der trækkes fra i folkepensionens grundbeløb. Det betyder, at alle pensionister, der har en årlig indkomst fra arbejde på mere end 450.000 kroner årligt, ikke får så meget som én eneste krone i folkepension fra den danske stat. Så myten om, at Mærsk Mc-Kinney Møller modtager folkepension er og bliver falsk.

»Samlet betyder disse regler, at 40 procent af alle Danmarks over 750.000 pensionister får aftrappet deres folkepension, og 11 procent får slet ikke noget pensionstillæg. Omkring 2.500 med store arbejdsindkomster får tilmed ikke én eneste krone i folkepension, fordi også folkepensionens grundbeløb trappes af,« siger Jens Højgaard.

Han finder det tilmed »ulogisk«, at indkomster fra arbejde beskattes langt hårdere end indtægter fra pensioner hos pensionisterne.

»På den måde straffes ældre, som ønsker at arbejde, meget hårdt rent økonomisk,« siger han.

Mere gulerod til ældre
Ældresagen vurderer, at et sted mellen 70.000 og 80.000 pensionister har marginalskatter lige omkring 70 procent, og derfor er det eksempelvis også gavnligt for statskassen at indføre tvangsopsparingen SP og arbejdsmarkedspensionerne, fordi de er med til at trappe både boligydelse og dele af folkepensionen ned. Med disse ordninger sparer staten store summer til pensioner, bolighjælp og andre ydelser.

Folkepensionen kunne gøres bedre, vurderer Ældresagen, hvis man fik lov at tjene mere, uden at grundbeløbet blev trappet af. En mulighed er at belønne folk mere end i dag, hvis de udskyder deres pensionsalder til efter det fyldte 65. år. Altså sådan at folkepensionen hæves mere i resten af ens levetid, hvis man arbejder, til man eksempelvis er 68 eller 70 år.

»I dag er folkepensionen slet ikke indrettet efter, at folk skal arbejde. Man straffer ældre, der arbejder. Pensionister bliver straffet langt hårdere, hvis de har indkomst fra arbejde, end hvis de har indkomst fra pensioner. Det burdes ændres, hvis man vil have danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet,« siger Jens Højgaard.

Også efterlønnen er der behov for at kigge på, fremhæver flere økonomer, for her gør noget af det samme sig gældede som med folkepensionen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere