Del : SMS
Berlingske Business

HMVs heroiske detailhandler

Trevor Moore
Arkiv Foto:

To gange i træk har Trevor Moore sagt ja til at genrejse kriseramte detailkæder. Begge gange er det endt galt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trevor Moore påtog sig en mammut-opgave, da han for mindre end et halvt år siden kastede sig ind i kampen for at redde HMV, His Master’s Voice, den ikoniske britiske kæde af pladebutikker, som siden 1921 har præget gågaderne i Storbritannien.

Allerede ved udnævnelsen af Trevor Moore til topchef i september 2012 blinkede advarselslamperne kraftigt. Regnskabet viste et underskud på 80 mio. pund efter skat, aktien havde mistet 95 procent af sin værdi, og CD-salget var kollapset.

I denne uge kom det så frem, at HMV Group er i akut pengenød. Aktien er suspenderet, og Moore forsøger at overbevise offentligheden om, at nye investorer forhåbentlig vil komme HMV til undsætning.

Men fremtiden for HMVs over 4.000 ansatte er uvis. Presset på Trevor Moore stiger, og umiddelbart har han ikke meget at falde tilbage på, hvis HMV forsvinder. Den seneste virksomhed, han fik løn fra, var Storbritanniens største kamera-forhandler, Jessops. Her var Trevor Moore øverste ansvarlige frem til sommeren 2012.

For kun syv dage siden oplyste Jessops, at pengekassen også her var tom, samtlige 187 butikker lukker, og over 1.000 medarbejdere mister jobbet.

Forbud mod tatoveringer

Der er naturligvis grænser for, hvad en topchef for en kamerabutik og en pladebutik kan præstere i et marked, hvor forbrugerne holder på pengene, og hvor det tilbageværende salg flytter sig fra fysiske butikker til nettet, hvor Amazon og iTunes har knowhow, logistik og et kolossalt forspring.

Nemmere bliver det dog ikke, hvis man lægger sig ud med de folk, der skal gøre en forskel: Butikspersonalet. Det lykkedes Trevor Moore at komme på kant med dem allerede kort efter sin tiltræden, da han i oktober bandlyste medarbejdere med synlige tatoveringer.

Svaret kom prompte i et åbent brev fra medarbejderne til deres øverste chef: De kaldte forbuddet et »slag i ansigtet« på hårdtarbejdende ansatte, der kæmpede for HMVs overlevelse i en svær tid, og de bemærkede, at nogle HMVs bedst sælgende navne – de tatoverede superstjerner Kate Perry og Lady Gaga – ikke ville kunne få job i kæden med Trevor Moores hetz mod kropsudsmykning.

Trevor Moore nåede dog også at love de ansatte nye uniformer, mere uddannelse og flottere butikker. Også nye bonusordninger blev drøftet – et element som Moore ligeledes forsøgte sig med hos Jessops.

Her indførte han et bonusprogram, der kunne øge frontpersonalets løn med 100 procent, hvis kunderne gav dem topkarakterer i tilfredshedsundersøgelser.

Specialist i turnarounds

Hos HMV har Trevor Moore forsøgt at bedre forholdet til leverandørerne, der tæller pladeselskaber som Universal Music og EMI og filmselskaber som Warner Brothers og Disney. I lyset af DVD- og CD-salgets nedtur har Moore også forsøgt at presse mere elektronik ind i butikkerne. Inden HMVs kreditorer for alvor blev utålmodige, nåede Trevor Moore at bebude, at HMV har store muligheder for at tjene penge på at sælge relevant teknologi som tablets, iPods og hovedtelefoner.

Inden Trevor Moore nåede til Jessops og HMV, var han ansat hos Phones 4U, fitness-kæden Esporta, storbanken HSBC, restaurantkæden Whitbread og kaffekæden Coffee-Republic. Ved hans ansættelse i HMV blev det bemærket i britisk presse, at han ikke just ligner en rockstjerne, men at han til gengæld er specialist i at gennemføre såkaldte turnarounds – det vil sige forvandle tabsgivende virksomheder via strategiske eftersyn og effektiviseringer til overskudsgivende selskaber.

Sådan en turnaround tager oftest i nærheden af fem år, og i dag tyder alt på, at Trevor Moore ikke når at få drejet HMV mange grader, før selskabet har solgt sin sidste CD.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere