På Luleås Tekniske Universitet er forsker Lena Forsberg nået frem til, at omgang med heste gør piger til gode ledere.
23. januar 2010, 08:10
Og det er særligt positionerne, som kan opnås i stalden, der former hestepigerne til at blive fremtidens gode ledere, konkluderer Lena Forsberg, skriver Landbrug & Fødevarers ugemagasin Foodculture.
- Eftersom dyrene er uforudsigelige, kræver det, at pigerne er beslutsomme, bestemte og udviser handlekraft, og det er selvsagt vigtige egenskaber i en leder, siger hun.
Også det hårde arbejde i stalden, og den militæragtige disciplin, hestene bliver trænet med, giver hestepigerne en selvfølelse præget af ansvar og handlekraft, der får dem til at føle sig magtfulde, og så har de den fordel, at deres forhold til de øvrige hestepiger er vigtigere for dem end heteroseksuelle forhold.
- Hestepiger opfatter sig som anderledes end resten af verden. De beskriver sig selv som 'ikke forlegne', fordi de blæser på deres udseende og derfor konkluderer jeg, at stalden er et frirum. Her kan pigerne skabe deres egen kønsidentitet, som adskiller sig fra de almindelige forestillinger om, hvordan de skal se ud og opføre sig. Deres drive og beslutsomhed, gør dem til helte i en kompromisløs verden, slutter Lena Forsberg.





























Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten