Har du oplevet, at du har ansat en medarbejder, der har lovet mere end vedkommende kan holde?
20. januar 2010, 06:00
En jobsamtale handler om at sælge sig selv. Det ved den, der ansætter og den, der søger jobbet. Men hvis ansøgeren har oversolgt sig selv, så er spørgsmålet, hvad den bedste løsning er at gøre?
Er det at give personen mulighed for at opkvalificere sig i løbet af en given periode? Eller er løsningen at fyre personen med det samme?
Ugens Dilemma, der hver uge tager fat i et ledelsesmæssig udfordring, handler om, at en leder for et feriecenter har ansat en kollega, hvor det er et krav i jobbet at kunne tale flydende engelsk.
Charlotte, som den nye medarbejder hedder, lever ikke op til forventningerne, og lederen overvejer nu, hvad den bedste løsning kan være.
Hvad ville du gøre, hvis du var leder og skulle træffe beslutningen? Det er udfordringen i Ugens Dilemma, hvor du selv kan ”lege chef” og overveje, hvad du ville gøre, hvis du stod med ansvaret.
Du kan deltage i afstemningen og deltage i debatten ved at skrive dine kommentarer herunder. I næste uge kan du, dels på Business.dk/karriere, dels onsdag på karrieresiderne i Berlingske Tidendes Business-sektion, læse, hvad andre læsere mener om emnet.
Når medarbejderen har oversolgt sine sprogkundskaber
Du er ansat som leder på et feriecenter, hvor I har mange udenlandske gæster. Blandt dine medarbejdere har du en eventmager, som blandt andet arrangerer lege, konkurrencer og udflugter for gæsterne. Det er et ultimativt krav, at eventmageren kan kommunikere ubesværet på engelsk.
For et par måneder siden ansatte du Charlotte som eventmager, og ved ansættelsen forsikrede hun dig om, at hendes engelskkundskaber er i top. Charlotte har nu haft sin debut med at stå for velkomsten til en flok udenlandske gæster. Du har hørt en anden medarbejder udtale sig om, at Charlottes engelsk er ”pinligt”. Næste gang, Charlotte skal fremlægge noget på engelsk, går du derfor ind og lytter, og du kan konstatere, at rygtet taler sandt: Din nye eventmagers engelskkundskaber ligger langt fra den standard, hun har stillet dig i udsigt. Du føler dig snydt, men er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen.
Kilde: Ledernes Hovedorganisation































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten