Har den stride kunde også ret?

Hvad er det rigtige at gøre som leder, når en medarbejder overfuses af en ophidset kunde. Det er spørgsmålet i Ugens dilemma.

9 Kommentarer

Du er butikschef i en isenkrambutik med seks forholdsvist unge ansatte. Din ledelsesstil er delegerende, idet du har tiltro til, at dine medarbejdere er servicemindede og kan handle selvstændigt. Det gælder også i forhold til at håndtere utilfredse kunder, som I får flere og flere af.

En dag sidst på eftermiddagen overhører du fra dit kontor, at en kunde overfuser en af dine medarbejdere. Kunden beklager sig højlydt over, at hun ikke kan få pengene tilbage for en dug, som hun ikke synes om. Hun har fået den som gave og mangler en kvittering. Kunden kalder blandt andet medarbejderen ”møgkælling” og kræver i det hele taget at få ret. Du er i tvivl om, hvorvidt du skal gøre noget andet, end du plejer, og komme medarbejderen til undsætning.

Kilde: Ledernes Hovedorganisation

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Frem for rødt!

Man "lefler" ikke for en kunde der er uforskammet og uden for pædagoisk rækkevidde, Ud af min butik. Alt andet er jo at rose kunden, for sin opførsel.

Venligst
Bo Rasmussen. Klejnsmed

Det handler om samtaleteknik

'''
Ekspeditionen har udviklet sig meget uheldigt. Kunden er usaglig og går efter ekspedienten personligt. Når den uge medarbejder ikke kan håndtere konflikten og bevare samtalen på et sagligt niveau, så bør chefen blande sig i samtalen hurtigst. Samtalens retorik er upassende og skræmmer de øvrige kunder væk.

Chefen bør efterfølgende følge op og give ekspedienten råd om, hvordan han eller hun undgår at ekspeditionen udvikler sig så usagligt. Er det et stigende problem i butikken bør chefen sikre at medarbejderne bliver oplært bedre og evt. kommer på kursus i konflikthåndtering og kundeservices. Det handler om samtaleteknik.

Ekspedienten har ret i at pengene ikke kan gives tilbage, når kunden ikke har medbragt en kassebon. Det er op til ekspedienten at overbevise kunden om, at det ikke er muligt at give pengene tilbage. Ekspedienten kan komme med andre forslag, som kunden kan vælge imellem et tilgodebevis eller at få bytte til en anden vare i butikken.
Bodil Damkjær Karriererådgiver

Det handler om samtaleteknik

'''
Ekspeditionen har udviklet sig meget uheldigt. Kunden er usaglig og går efter ekspedienten personligt. Når den uge medarbejder ikke kan håndtere konflikten og bevare samtalen på et sagligt niveau, så bør chefen blande sig i samtalen hurtigst. Samtalens retorik er upassende og skræmmer de øvrige kunder væk.

Chefen bør efterfølgende følge op og give ekspedienten råd om, hvordan han eller hun undgår at ekspeditionen udvikler sig så usagligt. Er det et stigende problem i butikken bør chefen sikre at medarbejderne bliver oplært bedre og evt. kommer på kursus i konflikthåndtering og kundeservices. Det handler om samtaleteknik.

Ekspedienten har ret i at pengene ikke kan gives tilbage, når kunden ikke har medbragt en kassebon. Det er op til ekspedienten at overbevise kunden om, at det ikke er muligt at give pengene tilbage. Ekspedienten kan komme med andre forslag, som kunden kan vælge imellem et tilgodebevis eller at få bytte til en anden vare i butikken.
Bodil Damkjær Karriererådgiver

Det handler om samtaleteknik

'''
Ekspeditionen har udviklet sig meget uheldigt. Kunden er usaglig og går efter ekspedienten personligt. Når den uge medarbejder ikke kan håndtere konflikten og bevare samtalen på et sagligt niveau, så bør chefen blande sig i samtalen hurtigst. Samtalens retorik er upassende og skræmmer de øvrige kunder væk.

Chefen bør efterfølgende følge op og give ekspedienten råd om, hvordan han eller hun undgår at ekspeditionen udvikler sig så usagligt. Er det et stigende problem i butikken bør chefen sikre at medarbejderne bliver oplært bedre og evt. kommer på kursus i konflikthåndtering og kundeservices. Det handler om samtaleteknik.

Ekspedienten har ret i at pengene ikke kan gives tilbage, når kunden ikke har medbragt en kassebon. Det er op til ekspedienten at overbevise kunden om, at det ikke er muligt at give pengene tilbage. Ekspedienten kan komme med andre forslag, som kunden kan vælge imellem et tilgodebevis eller at få bytte til en anden vare i butikken.
Bodil Damkjær Karriererådgiver

Giv kunden pengene tilbage

Hvis varen i dette tilfælde dugen er i orden, så gad jeg ikke tage den diskussion med kunden, jeg ville bare skynde mig at give pengene tilbage selvom bon'en mangler. Det er trods alt et lille beløb, og chancen for at personen handler hos en igen er rimelig stor.

Giv kunden ret

Hvis varen i dette tilfælde dugen er i orden, så gad jeg ikke tage den diskussion med kunden, jeg ville bare skynde mig at give pengene tilbage selvom bon'en mangler. Det er trods alt et lille beløb, og chancen for at personen handler hos en igen er rimelig stor.

Over for rødt!

Smid kunderne ud af butikken, når de behandler personalet som en hund. Længere er den ik!

Venligst
Bo Rasmussen

Når det så er sagt - så lugter dette dilemma af langt flere problemer.

Er et udelukkende ungt personale nu også det rigtige ?

Er varegrupperne nu også dem, som kunderne efterspørger ?

Er prisen sat rigtigt ?

Er lederen også den rigtige ?

Venligst
Bo Rasmussen. Klejnsmed

Med urimelighed kommer man længst - NOT

Der er flere problemstillinger i dette:
1) Hvad stiller man op, når en kunde har en forventning, som man ikke indenfor de normale parametre kan leve op til - eksempelvis at få penge tilbage for en vare, som kan være købt andetsteds eller måske endda stjålet?
Mit svar vil være, at man er så fleksibel og imødekommende som muligt. Nogle gange er der bare ikke noget at komme efter, men kan man som regel også få folk til at forstå dette uden de store problemer, hvis man i stedet for at komme med en "sådan er reglen" forklaring, stille og roligt forklarer folk, hvorfor man har de regler. I denne situation kunne man forklare kunden, at kassen skal stemme ved dagens udløb, hvilket den ikke gør, hvis der ikke er en bon. At varen kunne være købt andetsteds, eller bytning uden bon kunne blive en flydende overgang til hæleri - måske endda af egne varer. Man kunne åbne op for, at kunden lod køberen returnere med et kontoudtog, så køb og købstidspunkt kunne dokumenteres, hvorefter man kunne bytte eller returnere pengene.
2) Kan man forlange en ordentlig tone i samtalen med kunderne?
Ja det kan man godt. Der kommer intet andet ud af accept af råb og skrig i forretningen end nedslidte medarbejdere. Min oplevelse er oven i købet, at selv de mest ophidsede faktisk er så velopdragne, at de faktisk godt ved dette, og typisk indleder med en undskyldning, hvis dialogen klippes, når tonen bliver for skinger, og de så kan vende tilbage, når de er kølet lidt ned. Her er der i min bog en grundpointe, der rækker ud over den snævert forretningsmæssige, nemlig at der ligger et alment ansvar for at sikre, at de kunder, der opfører sig pænt får en BEDRE behandling, end dem, der hidser sig op, så vi ikke går og underviser hinanden i, at man kun kan få sin sag behandlet, hvis man sviner hinanden til. I det store billede er vi alle kunder i hinandens butikker, så hvis koncensus er, at røret bliver lagt på eller døren lukket, når man begynder at råbe og skrige, så vil vi alle have glæde af det.
3) Skal man selv overtage?
Ja, det mener jeg, at man skal. For det første giver det medarbejderen en stor tryghed at vide, at hvis de kommer i vanskeligheder, så er der hurtig undsætning. For det andet, så er mesterlære i kundehåndtering vigtig: Vise, forklare, øve. Man klarer håndteringen, man forklarer efterfølgende hvad man gjorde og hvorfor, og man håber, at medarbejderen næste gang vil være bedre til at undgå, at kunden kommer op i det røde felt. Herudover kan der i en hård konfrontation være et aspekt af fysisk intimidering, hvor det er ekstremt vigtigt, at ens medarbejder på intet tidspunkt kommer til at føle, at deres arbejde er farligt.
4) Hvorfor bliver der flere klager?
Det kan der jo være tusinde forklaringer på, men hvis man skærer den helt ind til benet, så vil det i den sidste ende skyldes, at der ikke er en god sammenhæng mellem det kunden TROR de køber, og det de faktisk får, hvilket man langt hen ad vejen vil kunne klare med klarere kommunikation ud til kunderne, forudsat sammenhængen mellem varernes pris og kvalitet i øvrigt er nogenlunde fornuftig.

Den beskrevne person er ikke kunde.

Vedkommende har intet at have sin sag i, og er ovenikøbet grov. Som leder må man enten løfte sagen fra den unge medarbejder, så personen kan få afløb for sin vrede mod een selv, eller man må kort og godt bede uromageren om at forlade butikken. Personligt ville jeg nok gøre det sidste.

Derefter bør man tage en snak med medarbejderen om forløbet, for at se om der er noget hun skulle/kunne have håndteret anderledes i situationen.

Dernæst, hvis det er et stigende problem med utilfredse kunder, bør man vel undersøge hvorfor det er. Er butikkens varer faldet i kvalitet, eller er det rådgivningen i butikken der ikke er iorden?



Markedet lige nu